KOMMENTAR: »Tårerne strømmede frit ned mit ansigt, da jeg fortalte min partner, at Chelseas fængsling er forkortet fra 35 til syv år. Hun bliver fri i maj 2017.«
USAs tidligere præsident Barack Obama bekendtgjorde den 17. januar, at whistlebloweren Chealsea Manning får skåret 28 år af sin straf. Hun bliver sandsynligvis løsladt i løbet af 2017. Hun blev anholdt i 2010 og i 2013 idømt 35 års fængsel for at lække fortrolige oplysninger om USA's krigsførelse i Afghanistan og Irak.
Modsætninger i massevis!
Jingoist-statens mest krigsliderlige præsident gjorde endelig én ordentlig ting i de otte år, hvor han har ført krig mod syv nationer, fremmanet falsk fjendskab mod de konkurrerende, kapitalistiske stater Rusland og Kina og behandlet alle whistleblowers med barske straffe - inklusiv Manning.
Under den værste amerikanske værste præsidents første embede sendte Chelsea Manning vigtige hemmeligheder til Wikileaks om, hvordan USA myrdede og løj sig vej gennem Afghanistan og Irak. Hemmeligheder som verden havde ret til at vide.
Læs også kommentaren »Et antikrigssynspunkt: Trump er ikke så farlig som Clinton«
Siden da er Wikileaks’ initiativtager Julian Assange blevet bagvasket og dybest set interneret af Obama-regimet og regeringerne i Storbritannien og Sverige. Ikke desto mindre fortsætter Assange-Wikileaks og Manning med at inspirere flere, som arbejder inden for det etablerede system, til at slutte sig til folket. Edward Snowden er blandt dem.
Vi ved ikke, om Assanges tilbud om at melde sig selv, hvis Obama benådede Manning, var en motivation for Obamas handling.
Men hundredvis af borgerrettighedsorganisationer har i solidaritet med Manning hamret løs på det hvide hus og det uigennemtrængelig Pentagon for at få frigivet heltinden.
Chelseas foto ser på mig, som jeg skriver.
Hendes engagement i sandhed og fred bringer mig tilbage til min ungdom, da vi kæmpede mod en anden af de amerikanske, aggressive krige mod uskyldige folk.
Jeg kendte Chelseas advokat dengang, Nancy Hollander. Vi kæmpede for at stoppe de vanvittige drab og torturen mod befolkningerne i Vietnam, Laos og Cambodja.
Dengang afslørede en forgænger til Chelsea, Daniel Ellsberg, Nixon-Kissinger-administrationens krigsforbrydelser og løgne ved at udgive Pentagon Papers.
Hans samvittighedsfulde indsats hjalp, sammen med hundredtusinder af os i gaderne, utvivlsomt med forkorte krigen.
Jeg håber, at Chelseas handling samt hendes og vores sejr i kraft af løsladelsen snart vil inspirere hundredtusinder af os til at vende tilbage på gaden og kræve en ende på al krigsførelse med profit for øje.
Ron Ridenour er pensioneret journalist, forfatter og aktivist
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96