Ifølge Uddannelsesalliancen mødte 43.000 op i landets fire største byer for at demonstrere mod SU-nedskæringer - 30.000 i København. Ifølge politiet var »kun« 20.000 på gaden i hovedstaden.
Vrede elever, studerende og støtter i kampen mod regeringens planlagte nedskæringer på SU-området nærmede sig omkring klokken 17.00 torsdag Christiansborg Slotsplads i København.
Her fortsatte en demonstration, der tidligere på dagen var gået i gang på Radhuspladsen.
Mens Uddannelsesalliancen, der står bag demonstrationen, vurderede, at 30.000 er mødt op bare i København, lød politiets vurdering på omkring de 20.000.
Demonstrationen er fremme på slotspladsen. Alle 20000 er på pladsen. Der er åbnet for trafikken - forvent længere rejsetid #politidk
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) October 13, 2016
Da demonstrationen gik fra Rådhuspladsen, lød vurderingen på det halve.
Demonstrationen går samlet til Chr.borg Slotsplads med afgang ca. kl. 1635 - op mod 10.000 deltager gør at vi spærrer Stormgade, begge retn.
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) October 13, 2016
I Aarhus vurderer politiet demonstrationen til at være på omkring de 1.000:
Demonstration mod nedskæringer på uddannelsesområdet er nået til Lille/Store Torv i Aarhus. Ca. 1000 deltagere. God stemning. #politidk
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) October 13, 2016
Over 90 skoler og gymnasier har ifølge Uddannelsesalliancen nedlagt undervisningen.
Modkraft har spurgt talsperson fra Uddannelsesalliancen Yasmin Davali, om hun tror, at demonstrationerne vil have nogen effekt.
- Det er sket før på SU-området, at SU-reformer er blevet rullet tilbage, fordi man har haft store demonstrationer. Og med den politiske situation vi har nu, virker det lidt kaotisk. Så jeg tror, der er mulighed for at rykke noget ved det nu.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96