ANALYSE: Obamas afdæmpede udenrigspolitiske retorik kan være årsag til, at USA oplever stigende popularitet blandt unge i Mellemøsten. Men Trumps konfrontatoriske stil kan markere et skifte i udviklingen.
Et stigende antal unge i den arabiske verden ser USA som en vigtig allieret, mens næsten en tredjedel ser USA som en fjende.
Det fremgår af en omfattende undersøgelse foretaget af kommunikationsbureauet Burson-Marsteller – på baggrund af 35.000 dybdegående interviews med unge i Mellemøsten i aldersgruppen 18-24 år.
Den arabiske ungdom på tværs af landegrænser anser dog Saudi-Arabien som den vigtigste allierede. Men i forhold til tidligere år, har USA flyttet sig, så supermagten nu indtager andenpladsen.
De unge er dog meget splittede i deres vurdering af USA.
Spurgt direkte, om de betragter landet som en allieret eller en fjende, svarer 63 procent ’allieret’, mens 32 ser USA som en fjende.
Ifølge Søren Schmidt, som er Mellemøstekspert ved Aalborg Universitet, er der en sammenhæng mellem, hvordan amerikansk udenrigspolitik har påvirket unges liv i de individuelle arabiske lande, og hvorvidt de ser USA som en allieret eller fjende.
– Det er jo tydeligt, at i de lande hvor erfaringerne med USAs udenrigspolitik er negative, er de unge uvenlig stemt overfor USA: Irak, Libanon, Palæstina og Yemen – på grund af USA’s deltagelse i Saudi-Arabiens-intervention i landet. Der er nok også en del islamistiske unge i Egypten, som synes, at USA kunne have gjort mere for at forhindre militærkuppet mod Morsis demokratisk valgte regering, forklarer Søren Schmidt.
En mulig forklaring på USAs forholdsvis pæne popularitet i den arabiske sfære kunne være Obama.
De sidste små otte år har den amerikanske præsidents ført en mere tilbagetrukket udenrigspolitik med dæmpet retorik, mindre konfliktfokus og større villighed til forhandling med blandt andre Iran.
En del af forklaringen er, at Obama har haft fokus andre steder – blandt andet på Asien.
Men de udenrigspolitiske tiltag – eller nogle gange mangel på samme – i Mellemøsten har altså potentielt haft en positiv indvirkning på unge araberes opfattelse af USA.
Og ifølge Søren Schmidt er det i høj grad udenrigspolitikken, der former de unges syn på USA.
For de deler i forvejen mange af de grundlæggende amerikanske værdier.
– Masser af undersøgelser har vist, at unge i Mellemøsten er meget positive overfor amerikanske samfundsværdier: Frihed, demokrati, antikorruption, markedsøkonomi og forbrugerisme, forklarer han.
Spørgsmålet er så, hvad en ny amerikansk præsident vil betyde for den yngre arabiske generations indtryk af USA.
Overordnet set mener Søren Schmidt, at amerikanernes mere afdæmpede tilgang til regionen har medført, at flere lokale spillere vinder indpas.
– Jeg synes, undersøgelsen afspejler, at de regionale kræfter – Iran, Saudi-Arabien og så videre – får stadig større betydning for Mellemøsten. Mens de internationale kræfter – herunder USA – er i færd med at drosle ned, forklarer han.
Men det republikanske bud på en kommende præsident, Donald Trump, kan muligvis markere et skifte i denne udvikling. Skulle han ende i Det Hvide Hus, er der lagt op til en mere konfrontatorisk stil, hvor især Iran ikke skal forvente lang line.
For selvom Trump som udgangspunkt f.eks. ikke vil pille ved Obamas atomaftale med Iran, truer han med alvorlige konsekvenser i det øjeblik, landet træder blot en smule ved siden af aftalen.
Iran optræder også for første gang i Burson-Marstellers liste over hvilke nationer, arabiske unge anser som allierede.
Landet sniger sig ind i top ti, og det kan betyde, at Iran efter mange år som marginaliseret måske igen kan blive en afgørende magtfaktor i regionen.
Det interessante i Burson-Marstellers undersøgelse er, at de unge i Mellemøsten er lige så splittede angående Iran, som de er om USA.
Samlet set anser 38 procent af de 18-24-årige den islamiske republik som en allieret, mens 52 ser Iran som en fjende.
Trump ønsker under ingen omstændigheder, at Iran skal øge sin indflydelse i regionen, men en mere aktiv og kontant fremgangsmåde er ikke nødvendigvis vejen frem, hvis den unge arabiske befolkning skal vindes over.
Til spørgsmålet: Hvad kan USA gøre for at styrke sin soft power-indsats blandt unge i Mellemøsten, svarer Søren Schmidt:
– Føre en anden udenrigspolitik. Og blande sig mindre i regionen, hvilket de også er på vej til.
Til november finder vi ud af, om det bliver Clinton eller Trump, der skal udstikke kursen.
Martin Ellermann er cand. mag. i Amerikanske Studier og har en masteruddannelse i Journalistik
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96