Pernille, Nikolaj og Søren har i en kommentar opfordret til en diskussion om EU-modstanden. 

Tak for tankerne og invitationen.

I ønsker inputs til, hvordan vores EU-politik kan fremstå mindre nationalistisk.

Jeg har tre opfordringer/forslag i den forbindelse:

1. Håndter EU-spørgsmålene taktisk - ikke strategisk.
EU er ikke et diktatur, men en overstatslig overbygning på det borgerlige demokrati. Drop dobbeltstandarderne og behandl spørgsmålene ligesom vi gør i DK (Her intervenerer vi pt.  i systemet.) 
Det er ikke kun spørgsmålet om EU-opstilling der skal vurderes konkret. Det skal ethvert spørgsmål om suverænitet og fortsat medlemsskab også - ud fra den aktuelle virkelighed vi befinder os i - som ændrer sig løbende og ganske hurtigt lige pt. skulle jeg hilse at sige. Når jeg læser jeres replik, får jeg en fornemmelse af, at I trods invitationen til en diskussion, slet ikke er villige til at diskutere fx suverænitet fra sag til sag og EU-medlemsskab ud fra en konkret og aktuel vurdering, men kun "jeres" definition af EU-modstand. Jeg tager muligvis fejl. Men hvis det stemmer, er det ærgerligt. I lyset af en kommende programdiskussion i Enhedslisten er det vel fornuftigt at få vendt hver en sten? Vi bør i så fald tage en grundigere diskussion af spørgsmålene og ikke blot anse dem for selvskrevne principper.

2. Spil systemerne ud mod hinanden.
I stedet for altid, at ville bruge den hjemlige banehalvdel, så anerkend, at det nogengange er EU, der er good guys, hvor Danmark er badguys - og vice versa. Der er adskillige aktuelle eksempler, fx Polen og DK vs. EU ifht. retsstatsprincipper og menneskerettigheder, hvor EU er den progressive part. Hvis I vil opfordre til, at man husker at kritisere EU, når systemet gør noget skidt (hvilket man da bestemt også skal), bør I så ikke også selv huske at rose, når EU gør noget godt? Jeg glæder mig til at læse jeres udmelding om, at det er fedt, at et flertal i parlamentet har bedt DK stå skoleret i forbindelse med "smykkesagen" - eller hvordan menneskerettighederne er blevet udbredt i Østeuropa som følge af EU-integrationen. Støt de gode forslag - også når de kommer fra EU.

3. Ret kritikken det rette sted hen. 
Når vi kritiserer politiske beslutninger herhjemme, så går vi meget konkret efter "regeringen" og de enkelte partier, der er ansvarlige. Når det kommer til EU, får vi sjældent udstillet de ansvarlige, men får bare kritiseret EU(systemet) som sådan. 
Vær lige så gode til at være konkret i kritikken og ret den det rigtige sted hen, når det kommer til EU. Så får den en klassevinkel. Dette synspunkt opfatter jeg også, at I er åbne over for. Det glæder mig.


At følge disse opfordringer vil ihvertfald efterlade et indtryk af mere ren klassekamp, hvor nationalstaten ikke fremhæves som det bedste i situationer, hvor den ikke er det.