Det venstreorienterede regeringsparti Syrizas splittelse og forvandling fra ’antiausterity’- til ’mindste onde’-parti giver alvorlige udfordringer for græsrodssamarbejde i Grækenland.
[Athen:] Arbejdet for at koordinere og inspirere lokale initiativer imod krisepolitikkens konsekvenser i Grækenland, befinder sig efter splittelsen af det venstreorienterede parti Syriza i en meget usikker situation.
Det fortæller Georgia Bekridaki og Christos Giovanopoulos fra græsrodsorganisationen Solidaritet for Alle.
Usikkerheden skyldes den usikre politiske situation i Grækenland efter valget den 20. september – men også at det er usikkert, om Syriza fortsat vil være med til at finansiere organisationen med en del af lønnen fra partiets parlamentarikere.
Solidaritet for Alle er et græsrodsinitiativ, der blev startet op af blandt andet Syriza i 2012 for at opbygge kontakter og give inspiration til de mange selvorganiserede initiativer imod krisepolitikken i Grækenland.
Det drejer sig blandt andet om gratis sundhedsklinikker, tøj- og medicinindsamlinger, folkekøkkener og lokale madmarkeder uden om mellemmænd, selorganiserede børnehaver og kooperativer … og andre praktiske solidaritetsinitiativet imod den ekstreme fattigdom og arbejdsløshed i Grækenland.
Græsrodsinitiativerne har også modsat sig rømninger af tomme huse, som boligløse har indtaget, formidlet kontakter mellem elektrikere og beboere, der havde fået slukket for deres strøm, når man ikke har kunnet betale regninger og skat – og understøttet eksempelvis gratis transport af arbejdsløse i den offentlige transport.
Bevægelsen har desuden indsamlet penge til strejkende arbejdere og besatte virksomheder.
– Vi er selvfølgelig skuffede over, at en venstrefløjsregering ikke har kunnet sparke sparepolitikken af banen. For vi har været en del af venstrebevægelsen mod den nedskæringspolitik, som nu må kæmpes under helt andre betingelser, siger Georgia Bekridaki.
– Men vi må konstatere, at de bevægelser, der kunne have presset en sparepolitik tilbage, ikke har været stærke nok. Vi er lige nu usikre på hvad, der nu vil ske, efter Syriza-regeringen har opgivet at bekæmpe sparepolitikken direkte og i stedet har etableret sig som et »mindre onde« end de neoliberale kræfter, siger hun.
– Den politiske situation er meget uforudsigelig, siger Christos Giovanopoulos.
– Regeringen er blevet genvalgt på løfter om stabilitet, men situationen i parlamentet kan meget nemt blive meget kaotisk med hele otte partier, siger han.
Men valget har heller ikke løst de grundlæggende konflikter i det græske samfund:
– Valget har ikke mindsket den splittelse, der er mellem civilsamfund og politisk system. Mere end halvdelen af befolkningen er ikke repræsenteret i parlamentet, siger Christos Giovanopoulos med henvisning til stemmeprocenten på 55 procent og de partier, der ikke opnåede repræsentation.
Den politiske krise handler derfor ikke kun om Syrizas politiske kurs, mener de to græsrodskoordinatorer.
– Det er ikke kun Syriza, men hele venstrefløjen, der lige nu er »svimmel«, siger Georgia Bekridaki.
– For der er ingen, der har et svar på situationen. Mange diskuterer mulighederne for et »plan b« om en kontrolleret exit fra Euro-zonen. Men spørgsmålet om et møntfod er jo kun en del af problemet. Det handler om den samlede krisepolitik, siger hun.
Hun tør ligesom Christos ikke spå, hvad der vil komme til at ske fremover:
– Det er umuligt at forudsige, om der vil genopstå en ny mobilisering og et nyt rum for folkelig selvorganisering, når memorandummet bliver implementeret, siger hun.
Vil den nye politiske situation og splittelsen af Syriza betyde, at jeres arbejde bliver mindre politisk?
– Det tror jeg ikke. Jeg går personligt ind for et forstærket politisk perspektiv, ikke kun imod sparepolitikken, men især for en øget selvorganisering og folkelig deltagelse i aktiviteterne. Men andre vil måske prioritere anderledes, siger Christos Giovanopoulos.
Georgia Bekridaki understreger, at Syriza-regeringen har gjort en forskel, selv om det ikke er lykkedes at slå krisepolitikken tilbage.
– Alt andet lige har Syriza-regeringen betydet en forskel i eksempelvis flygtningespørgsmålet: Her har hele tonen at diskutere på ændret sig, siger hun.
– Man taler ikke længere om illegale immigranter, men om flygtninge. Og man forsøger – alle ods og krisen til trods – at skabe så gode forhold som muligt og sikre helt basale behov for flygtningene, siger hun.
– Regeringen har i praksis åbnet grænserne, så de flygtninge, der ikke vil søge asyl her, kan rejse gennem landet. Det har ændret hele mentaliteten omkring flygtningene. Det har – ligesom i Danmark – skabt en masse initiativer med praktisk hjælp på græsrodsniveau, ikke mindst på øerne, siger Georgia Bekridaki.
Et andet område, hvor Syrizaregeringen har gjort en forskel, er i inddragelsen af folkelige initiativer i lovgivningsarbejdet:
– Så sent som for nogle uger siden, accepterede Sundhedsministeriet, at de selvorganiserede sundhedsklinikker og apoteker er partnere, der kan komme med in-put til lovgivningen om sikring af sundhed for de fattigste, siger hun.
Download Solidaritet for Alles rapport: »Building Hope against Fear and Devastation«
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96