Medlemmer af Vänsterpartiet skal vælge mellem medlemskab af trotskistorganisationen Revolution eller Vänsterpartiet.
Det svenske venstrefløjsparti Vänsterpartiets ledelse har på et møde søndag den 6. september besluttet, at den lille trotskistiske organisation Revolution er et konkurrerende politisk parti.
Revolution, der indtil august har lydt navnet i Avanti, er en svensk sektion af den internationale tendens International Marxist Tendency, IMT, som i Danmark er repræsenteret af Revolutionære Socialister, tidligere Socialistisk Standpunkt.
Tendensen er kendt for at arbejde »entristisk«, dvs. som stramt, organiseret tendens inden andre partier.
Partiledelsens beslutning er indtil videre kun en politisk tilkendegivelse. Den er ikke fulgt op af eksklusionssager i partiet. Og selv om Aron Etzler fra partiledelsen siger, at den konsekvens heller ikke har været diskuteret i ledelsen, lægger han ikke skjul på at medlemmer af Revolution og Vänsterpartiet kommer til at tage et valg:
– Beslutninger indebærer, at det ikke længere går at være med i både Revolution og Vänsterpartiet samtidigt, men vi håber at de, som nu er det, vil vælge at forblive i partiet, siger han på Vänsterpartiets hjemmeside.