Den europæiske Centralbanks opkøbsprogram for obligationer

Den Europæiske Centralbank annoncerede i sidste uge et stort opkøbsprogram for obligationer. 60 mia. euro = ca. 450 mia. kr. vil ECB bruge om måneden på at købe statsobligationer op frem til september 2016 [1] altså i alt op mod 1100 mia. euro.

Formålet med opkøbsprogrammet er at sparke gang i den europæiske økonomi.

For det første satser ECB på, at obligationsopkøbene vil få valutakursen på euro til at falde overfor dollar og dermed vil styrke EU s konkurrenceevne navnlig overfor USA. [2]

For det andet skal programmet tvinge udlånsrenterne i EU ned og dermed gøre det nemmere at låne til både investeringer og forbrug. [3]

EU s økonomi i krybesporet

Det må medgives, at der absolut er god grund til at føre en mere ekspansiv økonomisk politik.

EU og navnlig eurozonen er stadig ikke kommet sig ovenpå finanskrisen i 2008 – 2009 og gældskrise, som denne videre resulterede i.

Eurolandenes økonomi krympede i 2012 og 2013 stadig med henholdsvis -0,7 og - 0,5 %, hvor væksten i USA lå over 2 %.

Tabel Økonomisk vækst i EU, eurozonen og USA 2008 – 2013.[4]

Og arbejdsløsheden i eurozonen ligger stadig tårnhøjt på op mod 11 - 12 % og i modsætning til USA, hvor det er lykkedes at få bragt arbejdsløsheden ned.

Tabel Arbejdsløshedsprocent i EU, eurozonen og USA 2008 – 2013.[5]

Den langvarige vækstkrise har tilmed på det seneste resulteret i regulær deflation i eurozonen – dvs. at priserne falder. Hvilket risikerer at cementere lavvæksten, fordi forbrugere og virksomhederne nu måske udsætter indkøb i forventning om yderligere prisfald.

Der er altså i den grad behov for en mere offensiv økonomisk politik i EU. Draghi´ s opkøbsprogram er - ikke mindst fra bankkredse - da også – rosende - blevet betitlet ”en stor bazooka”.

Usikker, ja tvivlsom effekt af Draghi' s ekspansive politik

Men selvom forsøget på at sparke liv EU s skrantende økonomi således er velbegrundet og rettidigt, må det betegnes som særdeles usikkert, om det vil virke efter hensigten?

Den mest sikre effekt af programmet vil være svækkelsen af euro overfor dollar, men denne effekt er sådan set allerede indtruffet, idet markederne har forventet og forudgrebet det.

Men den vigtigste effekt, nemlig at få sat gang i privatforbrug og investeringer i EU og dermed i produktion og beskæftigelse, vil være mere end tvivlsom.

Virksomhederne har længe kunnet låne til utrolig lave rentesatser. Men når det ikke har sat gang i investeringerne for længst, skyldes det, at hovedproblemet for virksomhederne i EU ikke er finansiering, men afsætning. Der mangler simpelthen efterspørgsel i økonomien.

Figur: BNP og indenlandsk efterspørgsel i EU 2008 – 2014  (1. kv. 2008 = 100). [6]

Ikke blot på grund af finans- og gældskrisen, men nok så meget pga. den i EU førte sparepolitik i EU, men navnlig i Sydeuropa..

Denne økonomiske politik føres ud fra et monetaristisk synspunkt, der prioriterer de offentlige finanser overfor hensynet til beskæftigelsen. Men resultat har været en stram og vækstdræbende finanspolitik, som en nok så ekspansiv pengepolitik fra ECB s side ikke kan opveje.

Skal EU ud af lavvæksten og underskuddene, er der brug for en langt mere ekspansiv og jobskabende finanspolitik og navnlig for økonomisk støtte fra overskudslandende i nord til investeringer i Sydeuropa. Ellers risikerer ECB pengepolitiske tiltag at blive en fuser.

Henrik Herløv Lund udgiver det vederlagsfrie månedlige nyhedsbrev "Kritiske analyser".
Abonnement kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk