Det er Sundhedsstyrelsen, der udfærdiger retningslinjerne for behandling på sundhedsområdet. Det er disse retningslinjer, der udstikker de faglige og juridiske rammer for al behandling på både hospitaler, klinikker og i private praksis.

Behandlingen er dog også tilrettelagt ud fra en betragtning om, at udredning og behandling af transpersoner betragtes som højt specialiseret behandling. Som med flere andre lægefaglige specialer er behandlingen derfor koncentreret et enkelt sted – i dette tilfælde Sexologisk Klinik på Rigshospitalet.

Sexologisk Klinik har i årevis været massivt kritiseret for behandlingen af tranpersoner. En kritik, som fik ekstra luft med udgivelsen af Amnesty Internationals rapport fra 2014: »The state decides who I am – Om forholdene for transkønnede«.

Kritikpunkterne heri retter sig mod flere dele af den danske behandlingspraksis. Dels de meget langstrakte godkendelsesforløb, behandlingsprocedurer, der beskyldes for at være krænkende og irrelevante, samt ikke mindst klinikkens underliggende tilgang til transkønnethed som psykiatrisk diagnose.

Læs artiklen ”Amnesty International kritiserer Danmarks transpolitik” hos Modkraft.dk

Læs artiklen "Tvangskastraktioner kræves ophævet" hos Modkraft.dk

Det faktum, at transkønnethed figurerer på både WHO og Danmarks liste over psykiatriske diagnoser, anses af mange som forældet og provokerende. Men Sexologisk Klinik har afvist kritikken ved bl.a. at henvise til, at den arbejder under Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som klinikken efter eget udsagn ikke har indflydelse på.

Et andet af kritikpunkterne i Amnesty Internationals årsrapport var den på daværende tidspunkt manglende adgang til mulighed for juridisk kønsskifte uden forudgående kastration, en adgang regeringen i marts fremsatte forslag om at lempe.

Amnesty International hilser lovforslaget velkommen, men fastholder andre væsentlige kritikpunkter:

»Det, vi hører fra de transpersoner, som vi interviewede, er, at det faktum, at Sexologisk klinik skal overbevises om, at man har en psykisk lidelse, reelt styrer hele den lægelige tilgang til behandlingen. Mange har gået i årelange forløb, inden de overhovedet har fået ja eller nej til behandling, og flere fortæller, at de oplever forløbet som én lang eksamen, hvor man dumper, hvis ikke man svarer 'rigtigt'«, fortæller Claus Juul, juridisk konsulent fra Amnesty International.

Claus Juul mener, at udkastet til de nye retningslinjer fastholder denne praksis:

»Udkastet kræver, at man har været i samtaleterapi mindst seks måneder inden, der kan gives hormonbehandling, og mindst 12 måneders hormonbehandling inden, der kan tages stilling til kirurgiske indgreb. Det må forstås således, at man vil fortsætte praksis med de årelange forløb. Udkastet burde i stedet sige, at der skal tages stilling til hormonbehandling efter højst 6 måneders samtaleterapi, og til kirurgiske indgreb efter højst 12 måneders hormonbehandling. For nogle vil selv dette være et unødvendigt langt forløb og de psykologer og lægefaglige specialister, som vi har været i dialog med betoner jo, at det ofte kan gøres langt kortere«.

Alternative behandlingstilbud

Et af de få steder uden for Sexologisk Klinik, som Sundhedsstyrelsen har givet midlertidig tilladelse til at behandle transpersoner, er hos speciallæge Peter Bagger i København. Han oplever stor søgning og modtager mange patienter, der af flere årsager ikke ønsker behandling på Sexologisk klinik.

»Mine patienter får foretaget en indledende vurdering af en psykolog, og efter en samlet vurdering opstarter jeg hormonterapi relativt kort efter. Langt fra alle af de her patienter ønsker kirurgiske indgreb, mange er fuldt tilfredse på hormoner, og det muliggør vi så her,« fortæller Peter Bagger.''

Netop den type forløb, som Peter Bagger tilbyder, kan ikke fortsætte, hvis de nye retningslinjer vedtages.

Fremover kan kun et såkaldt »multidisclipinært behandlingsteam« ledet af specialister i psykiatri tage stilling til videre behandling, og dette først efter minimum seks måneders samtaleterapi.

Selvom vejledningerne åbner for, at patienter, som udelukkende ønsker hormonbehandling, kan henvises til en privatpraktiserende speciallæge, så kan det altså kun ske efter bl.a. de seks måneders samtaleterapi, og kun hvis førnævnte team erklærer sig enig i patientens ønske og tillader en henvisning til behandling.

Peter Bagger finder denne restriktive tilgang helt unødvendig:

»Det er ikke min faglige vurdering, at der automatisk skal foretages psykiatrisk udredning i de her tilfælde, der er tale om raske mennesker som fuldt ud er i stand til at foretage et informeret valg om et relativt ukompliceret behandlingsforløb, og af samme grund er tidshorisonterne i retningslinjerne jo også helt ude af proportioner. Jeg mener, at de nye retningslinjer er voldsomt krænkende«.

Vibe Grevsen, talsperson for transpolitik i LGBT-Danmark, tilslutter sig denne kritik og uddyber:

»Der er mange fine tiltag i retningslinjerne og dem er vi glade for, men kravet om udredning i multidisciplinære teams med psykiatere og plastikkirurger cementerer i praksis Sexologisk kliniks monopol. Der er ikke noget argument for, at eksempelvis rådgivning og hormonbehandling kun kan foregå i nærheden af en plastikkirurg. Vi er bekymrede for, at en reduceret adgang til lægelig behandling kan føre til at flere selvmedicinerer uden den nødvendige blodprøvekontrol.”

Vibe Grevsen fortæller, at LGBT Danmark længe har været i dialog med Sundhedsstyrelsen om retningslinjerne og finder udredningsforløbene uhensigtsmæssige:

»Mange har oplevet, at forløbene tager udgangspunkt i hvorvidt de er stereotypt feminine eller stereotypt maskuline, men transkønnede er lige så forskellige som den øvrige befolkning. Vi ser gerne, at denne mangfoldighed præciseres i vejledningen.«

Enhedslisten vil bryde behandlingsmonopol

Diskussionen om udkastet til de nye retningslinjer knytter sig også til den aktuelle behandling af regeringens lovforslag om at lempe muligheden for juridisk kønsskifte uden forudgående kastration.

Forslaget blev positivt modtaget af Enhedslisten, der fulgte op med at fremsætte beslutningsforslag om at bryde Sexologisk Kliniks behandlingsmonopol ved at forslå, at transpersoner fremover selv skal kunne vælge behandling og behandlingssted. Beslutningsforslaget er blevet 1. behandlet og er nu henvist tilbage til sundhedsudvalget.

Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix er meget bekymret over udkastet til den nye vejledning:

»Det er påfaldende, at regeringen på en front lemper reglerne for juridisk kønsskifte og dermed tager et afgørende og positivt skridt, samtidig med at der nu lægges op til at lukke for de ganske få behandlingsmuligheder, der findes uden om Sexologisk Klinik. Kritikken af klinikken er omfattende og mange vælger jo privat behandling eller søger til udlandet, og det er under al kritik, at muligheden for behandling nu forværres«.

Enhedslisten har nu stillet en række spørgsmål til sundhedsministeren om dokumentationen og de faglige argumenter bag de nye retningslinjer.

Udkastet til de nye retningslinjer er sendt i høring den 2. juni til en række organisationer og myndigheder. Der er høringsfrist den 1. juli.