Lokalpolitiet i Kalundborg har fået varetægtsfængslet to mænd for den brand, der blev påsat i et klubhus i Kalundborg tilhørende højregruppen RightWings den 9. april i år.
De to varetægtsfængslede personer er begge 24 år og fra Kalundborg, og skal sidde bag tremmer frem til 2. juli, selv om de nægter sig skyldige i anklagerne.
Det skriver TV2 Øst på deres hjemmeside.
Som tidligere omtalt på Modkraft, så fandt i branden i klubhuset sted dagen efter, at Kalundborg midtby samt et multietnisk kulturhus i byen var blevet udsat for omfattende racistisk hærværk.
I forbindelse med hærværket – som bestod af fremmedfjendsk graffiti – blev der opsat klistermærket for den højreekstremistiske forening Vederfølner, som RightWings-gruppen har tæt forbindelse til.
Selvom det ikke er blevet bekræftet af politiet, så formodes det derfor, at brandanslaget var en hævnaktion for hærværket.
Den 8. maj blev en 23-årig mand ligeledes fra Kalundborg idømt seks måneders fængsel for at have købt den benzin, som ifølge politiet blev brugt i forbindelse med ildspåsættelsen.
Læs artiklen »2 mænd fængslet for brand i klubhus« hos TV2 Øst.
Læs artiklen »Seks måneders fængsel for at købe benzin« hos Modkraft.
Læs artiklen »Brandanslag mod højreekstremt klubhus« hos Modkraft.