Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > WHO-rapport om fosterskader efter Irak-krigen er forsvundet

Irak
10. juni 2013 - 16:38

WHO-rapport om fosterskader efter Irak-krigen er forsvundet

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Mikkel Flohr

Fosterskader og medfødte misdannelser er steget voldsomt i Irak siden invasionen i 2003. Flere forbinder det med brugen af uran-beriget ammunition under krigen.

WHO og det irakiske sundhedsministerium iværksatte sidste år en storstilet undersøgelse, der skulle undersøge hyppigheden af fosterskader og medfødte misdannelser blandt børn i Irak. Rapporten er ifølge The Independent færdiggjort, men den har endnu ikke set dagens lys.

Dr. Mozhgan Savabieasfahani frygter at resultaterne, der kunne påvise en sammenhæng mellem brugen af uran-beriget ammunition og fosterskader samt medfødte misdannelser, er ved at blive syltet og spørger i et åbent brev på Al Jazeeras engelsksprogede hjemmeside, hvor rapporten bliver af.

WHO skriver imidlertid på deres hjemmeside, at analysen er afsluttet og er ved at blive skrevet færdig. Men rapporten vil ifølge WHO ikke komme til at indeholde informationer, der relaterer direkte til brugen af uran-beriget ammunition under krigen.

Læs artiklen »What's delaying the WHO report on Iraqi birth defects?« hos Al Jazeera English.

Læs mere om rapporten på WHOs hjemmeside.

Læs artiklen »We've moved on from the Iraq war – but Iraqis don't have that choice« hos The Guardian.

Læs artiklen » Iraq records huge rise in birth defects« hos The Independent.

 

Redaktion: 
Nyheder
Emneord: 
Irak-krigen
Irak
who