Den 24. november vandrede omkring 100 asylansøgere i Østrig 35 kilometer fra asylcenteret ’Traiskirchen’ til landets hovedstad Wien, hvor de bosatte sig i en protestlejr i Sigmund Freud parken.

Efter en måned i kulden uden reaktion fra myndighederne, og efter deres lejr blev ødelagt af politiet i slutningen af december, flyttede asylansøgerne ind den store Votiv kirke ved siden af parken.

Her har de omkring 60 asylansøgere – hvoraf 45 sultestrejker – fra hovedsageligt Pakistan og Nordafrika opholdt sig siden.

– Asylansøgerne protesterer fordi, de vil have ret til at arbejde og til at tage en uddannelse, mens de venter på, at deres sag bliver behandlet. Og så vil de have deres fingeraftryk hos myndighederne slettet, hvis deres asylansøgning bliver afvist, så de undgår at blive sendt tilbage til Østrig, hvis de søger asyl i et andet EU-land, fortæller Bue Rübner Hansen, der er dansk ph.d.-studerende bosat i Wien og aktiv i støttearbejdet til fordel for asylansøgerne i kirken.

Læs artiklen »Seeking Sanctuary: Refugees Protest Asylum Law« hos The Vienna Review.

Politiseret aktion

Asylansøgerne har nu 6 krav, der alle er politiske, frem for humanitære.

Kravene er blandt andet: ret til uddannelse og arbejdsmuligheder og anerkendelse af et socioøkonomisk flygtningemotiv, samt frihed for flygtningene til selv at bestemme bopæl under behandlingen asylansøgningen.    

Omkring 100 støtteaktivister deltager i aktionen, og flere enkeltpersoner har doneret penge. Men indtil videre har der ikke været støtte fra mere etablerede kanter, ud over støtteerklæringer fra partiet Die Grünen samt mindre fagforeninger.

– Aktionens krav var til at starte med en lang liste af store og små ting, som at få fri adgang til læge, bedre skrabere at barbere sig med og et spejl på toilettet. Det er blevet meget mere politiseret nu, fortæller Bue Rübner Hansen til Modkraft.

Læs de østrigske asylansøgeres 6 krav.

Den katolske kirke

Den katolske hjælpeorganisation Caritas bestyrer den krike, hvor de sultestrejkende befinder sig.

Organisationen har opsat vagter og lavet regler, der gør, at kun fem støtteaktivister kan være i kirken ad gangen, men har ikke bidraget med anden støtte.

En strategi, som møder kritik fra de frivillige aktivister.

– Caritas støtter asylansøgerne i medierne, fordi kirken har en klar interesse i at fremstå som humanitær hjælper, men organisationen afviser, hvad den kalder en ’politisering’ af spørgsmålet. Den foretrækker at positionere flygtningene som ofre, den kan hjælpe. Den vil ikke acceptere dem som politisk handlende mennesker, siger Bue Rübner Hansen

Så selvom asylansøgerne er flyttet ind i en kirke, spiller den katolske kirke og Caritas en dobbeltrolle.

– I mit perspektiv forsøger de at manipulere forbindelsen mellem asylansøgerne og omverdenen, og at ødelægge båndet mellem støtteaktivister og de protesterende asylaktivister, uddyber Bue Rübner Hansen.

Læs artiklen »Schörnborn criticizes activists in Votiv church«, hos Vienna Times.

Et europæisk problem

Ifølge Bue Rübner Hansen er den østrigske aktion langt fra et enkeltstående tilfælde.

 – Der er en begyndende opmærksomhed blandt Østrigs aktivister på nødvendigheden af trans-europæisk aktivisme. Det er ikke en tilfældighed, at lignende aktioner finder sted i Danmark, Tyskland, Holland og Grækenland. Protesterne er et udtryk for et generelt og globalt migrationsproblem, som er blevet stærkere med krisen. Nedskæringer på asylcentre og højrefløjens behov for syndebukke lægger et ekstra pres på migranter i Europa, siger han.

Mange af de aktionerende asylansøgere bliver ramt af den såkaldte Dublin forordning, hvor ansøgere bliver sendt tilbage til det første EU-land, de er registreret i.

– Asylansøgere, der har Ungarn som det første EU-land, de er registreret i, frygter at blive sendt til Ungarn, fordi den højrenationale vold mod immigranter er taget til, og det højrenationale parti Jobbik er hastigt voksende, fortæller Bue Rübner Hansen.

Et af asylansøgernes 6 krav er et stop for udvisninger til Ungarn, ligesom det, der i forvejen er til Grækenland. Tirsdag den 5. februar blev en af asylansøgerne udsendt til Ungarn uden varsel.

Aktionens fremtid

Den østrigske indenrigsminister Johanna Mikl-Leitner har udtalt til østrigske medier, at hun ikke ser nogen grund til at lave nogen ændringer i Østrigs flygtningepolitik, og heller ikke har mulighed for at lave EU-regler om.

Men det lader ikke til at stoppe aktionen.

 – Asylansøgerne er benhårde. De stopper ikke foreløbigt. Der er koldt i kirken, men de har allerede været i gang i to en halv måned. De fleste af asylansøgerne har ikke andre steder at tage hen end kirken. Den seng, de havde på asylcentret, forsvinder, hvis de ikke melder sig hver tredje dag, siger Bue Rübner Hansen.

Han opfordrer folk til at skrive under på den internationale støtteerklæring, som ligger på ’Refugee Protest Camp Vienna’’s hjemmeside.

– Selvfølgelig er donationer altid velkomne. Men jeg vil hellere opfordre til, at man sender sin støtteerklæring i et brev til den østrigske ambassade.

Besøg aktionens hjemmeside »Refugee protest camp Vienna« og læs den internationale støtte erklæring.