KOMMENTAR: Den verserende strid i SF om næstformandsposten er en strid om partiets linje. Mathias Tesfaye er højrefløjens kandidat (Søvndal, Möger Petersen, Astrid Kragh, Kasper Bjerring -Søby m.fl.) og vil videreføre SF s højredrejning i socialdemokratisk retning.

Denne højredrejning har bragt SF i regering, men har også reduceret SF s tilslutning fra for nogle år siden omkring 20 % til i dag omkring 6 % - endog lavere end valgresultatet.

Med Tesfaye som næstformand og Thor Möger Petersen som den reelle daglige leder af SF risikere SF at rutsje videre i retning af at være et andet socialdemokrati. Men hvad skal arbejderbevægelsen med to socialdemokratier?

SF i vedvarende tilbagegang

SF gik som bekendt til valg på, at man havde drejet ”socialdemokratiet til venstre”. Næppe var valget dog overstået, før socialdemokraterne løb over i den gammelkendte favn på De Radikale, og Thorning og S–ledelsen vendte tilbage til højrelinjen fra Thornings første år som partiformand (den såkaldte ”kopipolitik”).

Stillet overfor et styrket og aggressivt Radikalt parti og et Socialdemokrati med ledelsen tilbage i New Labour politikken har SF ikke fået meget i gennem. I stedet har partiets vælgere oplevet en omfattende opgivelse af hidtidige principper og politikker.

Derfor er SF faldet yderligere ned under det i forvejen ikke gode valgresultat i 2011 og er nu med en vælgertilslutning ned mod 6 % blevet mindre end Enhedslisten.

Den politiske højredrejning fortsætter

Ikke desto mindre fortsætter SF-ledelsen, domineret af højrefløjen, opgivelsespolitikken. Seneste eksempel er den reform af førtidspension og fleksjob, som SF godt nok ikke står i spidsen for, men som de i kraft af regeringsdeltagelsen får et medansvar får. Og SF's reelle nr. to – Thor Möger Petersen – er på vej med en skattereform, der som bunden opgave har omfattende topskattelettelser til de mest velhavende.

Her har Möger netop igen cementeret højrefløjens socialdemokratiske politiktilgang ved at forbeholde skattelettelser herudover til beskæftigede lønmodtagere = at personer på overførselsindkomster får ikke noget.

Hermed begiver SF sig imidlertid endnu længere i socialdemokratisk retning og ind i konkurrence med S om de samme vælgergrupper samtidig med, at man distancerer sig mere og mere fra at være et socialt venstrealternativ til S.

Højrefløjen sidder tungt på magten

Indtil nu er det kun kommet til lejlighedsvise protester i SF mod højredrejningen.  Det er der formentlig flere grunde til. En af grundene er givet, at Søvndal, inden han blev partiformand, reelt var leder af venstrefløjen i SF. Efter Søvndal gik til højre, har venstrefløjen i SF først skulle finde sig selv igen og finde nye talspersoner.

En anden grund til den hidtil kun svage opposition mod højredrejningen er givet, at højrefløjen sidder tungt på den daglige ledelse af partiet. Partiets ”Landsledelse” er valgt på et tidspunkt, hvor Søvndals linje så ud til at bringe succes og består overvejende af højrefløjsstøtter, der har gummistemplet, hvad Søvndal og Möger og konsorter har sagt og gjort.

Og med en partiformand Søvndal meget ude at rejse, beskrives Möger i dag som SF's reelle daglige leder.
En fantastisk situation al den stund han hverken har valgte tillidsposter i partiet eller er valgt af vælgerne til folketinget.

At Möger måtte trække sig som næstformand efter udpegningen til skatteminister og overlade posten til Meta Fuglsang var dog en kæp i hjulet. Men nu satser højrefløjen på revanche.

Tesfaye er højrefløjens mand

At Tesfaye tidligere har været kommunist spiller i denne forbindelse en mindre rolle. Han er som så mange andre konvertitter gået i den anden grøft og støtter nu aktivt op om Mögers socialdemokratiske højrelinje.

Det afgørende er, at han deler SF-højrefløjens synspunkter med sine opfattelser af, at SF skal føre politik ”for arbejdervælgere” og ikke ”for de hjemløse, for afrikanerne, for narkomanerne” osv.

Højrefløjen i SF har muligvis i tankerne, at Tesfaye kunne være en mulig afløser for Søvndal, hvis denne må trække sig efter det sandsynlige kæmpenederlag for SF ved næste valg, hvilket ikke forekommer helt usandsynligt

SF - et andet socialdemokrati?

Vinder Tesfaye posten med et nyt højrefløjsflertal i Landsledelsen, vil den socialdemokratiske kurs i SF fortsætte. Så ender SF som et andet socialdemokrati, som Mogens Lykketoft allerede påpegede for nogle år siden, at udviklingen gik i retning af.

Det er besynderligt, at SF-ledelsen fortsætter med at trampe i det spor, som blev lagt op til i alliancen med S. For denne alliance har nok bragt SF i regering, men har til gengæld givet meget få politisk sejre til SF og mange nederlag og, som anført, et kæmpedyk i meningsmålingerne.

En årsag til vælgerflugten er givet, at vælgerne simpelthen ikke kan se den store forskel på S og SF længere. Så hvorfor støtte SF, hvis den ægte socialdemokratisme findes i S? En anden årsag er, som beskrevet, skuffelse i partiets eget bagland over opgivelsen af SF's mærkesager og principper, der får kernevælgere til at falde fra.

I dette tilfælde burde vælgernes snusfornuftige dom vække til eftertanke i SF. For spørgsmålet er jo reelt nok: Hvad skal arbejderbevægelsen i Danmark med to socialdemokratier? Er der plads til to socialdemokratier?

Da der næppe er udsigt til, at SF kan udkonkurrere S, kan det kun blive SF, som trækker det korteste strå i en sådan dyst.

Styrer SF med den nuværende kurs mod et historisk valgnederlag?

Fortsætter den nuværende udvikling med faldende vælgertilslutning, tyder meget på, at SF – ligesom S i øvrigt – med den nuværende kurs styrer mod en gigantisk vælgerlussing ved næste valg pga. baglandets skuffelse over udsalg af principper og politik og på grund af, at vælgerne i bred forstand på grund af højrelinjen netop ikke længere kan skelne SF fra S.

Om Søvndal så kan blive som partileder må betegnes som tvivlsomt – ligesom i øvrigt Thorning.

Men SF-partiledelsens øvrige mest fremtrædende medlemmer: Astrid Kragh og Thor Möger Petersen og Mathias Tesfaye tilhører samme højrefløj som Søvndal og har lige så stort ansvar for udsalg og tilbagegang.

Står det til højrefløjen, skal SF altså kun kunne vælge mellem højre og højre.

Henrik Herløv Lund er medlem af centrum venstre, men ikke tilknyttet politiske partier eller bevægelser.

Dette debatindlæg er udsendt med nyhedsbrevet KRITISKE DISKUSSIONER. Vederlagsfrit abonnement på de to nyhedsbreve KRITISKE ANALYSER (om velfærd og økonomi) og KRITISKE DISKUSSIONER (om regering og politik) kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk

Alle indlæg, artikler og rapporter kan downloades på www.henrikherloevlund.dk

Billedtekst: Villy Søvndal på valgnatten 2011. Foto: Sasa Mackic.

Se også linkbox om Socialistisk Folkeparti - (SF (1959- )