Annonce

Krig mod terror
21. april 2013 - 14:55

Sultestrejke breder sig på Guantánamo

Siden den 6. februar har et stigende antal indsatte på den amerikanske fangebase på øen Guantánamo sultestrejket.

Protesten startede da nogle indsatte mente, at fangevogterne krænkede den hellige muslimske bog koranen, men har siden udviklet sig til en protest mod de generelle forhold på stedet.

166 mennesker, der er mistænkt for terrorisme, sidder fanget på Guantánamo Bay uden rettergang eller en formel sigtelse.

I alt 77 indsatte på fangeøen, som er en del af USA's »krig mod terror«, deltager nu i sultestrejken, og flere bliver tvangsfordret for at undgå at de dør.

Fangevogterne måtte affyre skud lørdag den 13. april for at få stoppet et oprør blandt fangerne.

Ifølge tjenestefolk fra det amerikanske militær begyndte oprøret, da indsatte skulle flyttes i eneceller.

– Nogen af fangerne gjorde modstand og angreb med hjemmelavede våben. Fire ikke-dræbende skud blev affyret, hed det efterfølgende i en officiel udtalelse fra den styrke, der driver fangelejren.

Læs artiklen »More inmates join Guantanamo hunger strike« hos Al Jazeera.

Læs artiklen »Fangeoprør på Guantánamo-basen slået ned« hos Information.

Læs det personlige brev fra en indsat: »’Guantánamo Bay bliver min død’« hos Information.

Annonce