Mens SF rasler ned i meningsmålingerne, lægger partiets top nu op til en langt højere grad af medlemsinddragelse.
Det skriver dagbladet Information.
I en ny arbejdsplan foreslår partiets landsledelse, at landsmødet til april godkender, at medlemsdemokratiet i partiet styrkes. Det skal blandt andet ske gennem flere dialogmøder, hvor politikken skal diskuteres og udvikles.
– Når vi sidder i regering, er vi selvfølgelig med, hvor tingene sker. Men det er jo ikke automatisk i regeringen, at politikudviklingen sker. Hos SF er det opfattelsen, at politikudviklingen gerne skal ske decentralt – der hvor medlemmerne er. Nu diskuterer vi sammen med medlemmerne, og så ser vi, hvad det fører til, siger næstformand i SF, Meta Fuglsang til Information.
Læs artiklen »’En organisations styrke kommer nedefra’« hos Information.
Læs artiklen »Nu vil SF til at lytte til medlemmerne« hos Information.