Annonce

München
8. maj 2013 - 3:17

Retsproces mod naziterrorcellen NSU udsat til d. 14. maj 2013

Mandag d. 6. maj 2013 skulle retssagen mod »National- sozialistischer Untergrund – NSU« være begyndt. Omkring to timer før retssagens skulle begynde, var en gruppe antifascister mødt op på pladsen foran domstolen. 

 Billede: Antifascister foran retsbygningen i München

Antifascisterne medbragte et banner, der krævede »Forbud mod alle fascistiske organisationer« I en tale krævede de desuden opløsning af politiets efterretnings- tjeneste Verfassungsschutz, hvis informanter til dels indtog centrale positioner i NSUs hjemsted, nazistrukturen »Thüringer Heimatschutz«. 

Retssalen var fyldt til bristepunktet. Blandt de mange journalister var der også nogle aktive nazier tilstede. Antifascister genkendte bl.a. nazi-aktivisten Karl-Heinz Statzberger, der i 2005 blev dømt til fængselsstraf for at have planlagt et sprængstofattentat på det jødiske menigheds hus i München.

Allerede i den indledende fase erklærede dommeren Manfred Götzl retssagen for udsat til den 14. maj. Baggrunden er, at forsvarsadvokaterne i lørdags faxede en indvending til domstolen, hvori de beskyldte dommer- formanden Manfred Götzl og to andre dommere for forudindtagethed.

Med den begrundelse at de har givet politiet ordre til at foretage kropsvisitation af Beate Zschäpes tre advokater Wolfgang Heer, Wolfgang Stahl og Anja Sturm, når de opsøger hende. Advokaterne krævede den samme fremgangsmåde overfor samtlige juridiske personer, før de betræder retssalen.

De fem anklagede er den 38-årige hovedanklagede Beate Zschäpe ( Se artiklen Tysk nazibandes blodige spor ), Ralf Wohlleben, en tidl. funktionær i nazipartiet 'National- demokratische Partei Deutschlands - NPD' , samt tre andre anklagede, hvoraf to idag figurerer som »forrædere« i nazimiljøet.

 Billede: Hovedanklagede Beate Zschäpe

De anklagede bistås af 12 forsvarere overfor fem statsanklagere, der repræsenterer ikke mindre end 606 vidner. Retssagen bliver ledet af fem dommere og to domsmænd. Dertil kommer omkring 80 medsagsøgere fra pårørende til ofrene, sammen med nogle tolke og 50 advokater.

Kilder: Dagbladene Junge Welt , Die Tageszeitung – taz Neues Deutschland

________

Relateret

Se også ”NSU-terrorsagen begynder i dag” , hos modkraft  

Emneord: 

Annonce