Den 19. og 20. februar 2013 gennemføres den 16. Europæiske Politikongres i Berliner Congress Center (bcc). Politikongressen er Europas centrale initiativ for ’indre sikkerhed’. Det overordnede tema er denne gang ”Beskyttelse og sikkerhed i det digitale rum”.
Øverst på dagsordenen står sociale netværk, kontrolforanstaltninger i internet, samt teknologisk udstyr og innovationer. I den forbindelser er der bl.a. planlagt oprettelsen af et ”forensisk laboratorium” og et ”Cyber Fusion Centre”.
Under parolen ”We will be your crisis“ startede protesterne mod politikongressen allerede i lørdags, den 16. februar. Mellem 700 - 1000 mennesker demonstrerede imod kongressen og det stadig tættere politisamarbejde,”hvis mål er at inddæmme demonstrationsretten og bekæmpe sociale revolter mere effektivt.”
Ifølge demonstrationens talsmænd var der omkring 1000 politifolk med to vandkanoner i indsats. På et tidspunkt angreb politistyrker massivt demoen og fik den til sidst opløst med vold. Politiet begrundede deres angreb med, at demonstrationen ikke var anmeldt.

Derefter startede decentrale aktioner, hvor der blandt andet blev bygget mindre barrikader og kastet sten for at forsvare sig mod pryglende politienheder.
De fleste hændelser foregik i Berlins udpræget multikulturelle kvarter Kreuzberg. ”Mange af kvarterets beboere ytrede nervøsitet over de meget dybtflyvende politihelikoptere” (Dagsavisen ”Der Tagesspiegel”)
Ticker fra protesterne mod den EUropæiske politikongres i Berlin , d. 16.02.2013