Annonce

Finanslov
10. november 2012 - 19:12

Har Enhedslisten droppet revolutionen?

Lederskribent på dagbladet Politiken Lars Trier Mogensen mener, at Enhedslisten med deres opbakning til regeringens finanslov for 2013 er blevet »nyttige idioter« og »gidsler for en sparepolitik, der i form og indhold er dybt konservativ.«

Det skriver han i en kommentar lørdag den 10. november.

»Hvis Enhedslisten repræsenterer det mest rebelske og venstreorienterede her i landet, har det etablerede Danmark ikke meget at frygte: Som en flok fromme klaphattedamer synes liste Ø at stille sig tilfreds med at optræde i rollen som den gode samvittighed for andre partier,« lyder analysen, som fortsætter:

»Realpolitisk er Enhedslisten trådt ind i rollen som nyttige idioter for et gammelt borgerligt projekt, som S-R-SF ikke udfordrer, men blot forsøger at administrere med svingende held: Straf prioriteres over folkesundhed, og kommerciel ’fakturaforskning’ prioriteres over social fordeling. Med Enhedslistens forvandling til et halehængt ’SF2’ er det politiske landskab skredet yderligere mod højre: Den nye finanslov for 2013, som Enhedslisten ventes at stemme for, rummer flere borgerlige elementer, end hvad VKO-blokken ville have kunnet slippe af sted med i dag.«

Læs hele kommentaren »Liste Ø logrer som lyserød puddel« hos Politiken.

Annonce