Annonce

Fodbold
14. april 2013 - 15:57

Højreekstreme fodboldspillere på banen

Det sker igen og igen. Professionelle fodboldspillere fejrer deres målskud med en entydig pro-fascistisk gestus. For bagefter at undskylde dette med et væld af ord. Paramilitære og fascistiske symboler er ikke længere begrænset til fanhjørnet i de europæiske fodbold- stadioner.  

Det sker stadig oftere, at fodboldspillere markerer sig som højreekstremister. Det sker med overlæg og målrettet iscenesættelse og kan derfor ikke forklares som en ophobning af tilfældigheder. Den højreekstreme kampzone har nu nået boldbanerne.  

De højreekstremistiske iscenesættelser på fodboldbanerne følger for det meste et fælles mønster: Spilleren som udfører det udlægger det som regel selv som overgearet jubel over et vellykket mål for derefter ihærdigt at bagatellisere handlingen som betydningsløs og ”upolitisk”.

________________

Eksempel Tyskland:

I november sidste år sørgede de to professionelle fodboldspillere Mario Mandžukić og Xherdan Shaqiri fra mesterklubben Bayern-München for irritation. Kroaten Mandžukić vendte sig efter et vellykket mål mod 1. FC Nürnberg til fan-menigheden i højre hjørne af stadionet, satte højre hånd på panden for bagefter at hilse med udstrakt arm. Med lignende gestus hilste Xherdan Shaqiri, der er opvokset i Kosovo. 

Indviede vidste, at denne hilsen gjaldt de to kroatiske militærchefer Ante Gotovina og Mladen Markač, der dagen før var blevet frikendt i en ankesag ved FNs krigsforbryderdomstol. 

Den tyske fodboldforbund DFB opfordrede de to fodbold- spillere til at undlade sådanne jubelgestusser, for at undgå ”fejlfortolkninger” ...

 

  • Billede: Mario Mandžukić

____________________

Eksempel Grækenland:

Den 16. marts 2013 spillede AEK Athen mod Veria FC i Athens Olympia-stadion. Efter at have skudt et mål, løb den 20-årige AEK-spiller Giorgos Katidis i retning af klubbens fremmødte fans og rakte en udstrakt arm til Hitlerhilsen. 

Først efter en massive protester og forargelse i den græske offentlighed, undskyldte landsholdsspilleren sig på Twitter og skrev: ”Jeg afskyr fascismen”. Det græske fodboldforbund udelukkede ham for livstid fra deltagelse på det græske landshold.

  • Billede: Komplet „upolitisk“ måljubel med følger: Giorgos Katidis blev udelukket på livstid fra det græske landshold

________________

Eksempel England:

Da den engelske premier-league foldboldklub AFC Sunderland bekendtgjorde, at de har lavet en kontrakt med den italienske træner Paolo Di Canio, var forargelsen stor. Således nedlagde den tidligere engelske udenrigs- minister David Miliband sin funktion som bestyrelses- medlem i protest mod udnævnelsen af Paolo Di Canio til klubbens træner.  

Grunden: Paolo Di Canio er langt ud over Italiens offentlighed kendt for sine neofascistiske holdninger. Dem viser han ved enhver lejlighed - også på boldbanen, hvor han flere gange under offentlighedens opmærksomhed har hævet en udstrakt arm til fascist-hilsen. 

Paolo Di Canio selv siger, at han er fascist men ikke racist. I sin selvbiografi skriver fodboldspilleren, at Benito Mussolini i princippet var en yderst moralsk person, som blot er blevet misforstået...

 

  • Billede: Paolo Di Canio

Læs artiklen ”Torjubel in der rechten Kampfzone“ , hos ugeavisen Jungle World

Annonce