EU’s klimapolitik frosset fast

Fra en række sider hagler kritikken ned over Europa-Parlamentet, der tirsdag på sin samling i Strasbourg med 334 stemmer mod 315 sagde nej til at trække 900 millioner CO2-kvoter ud af handelen. Ikke kun fra miljøgrupper og grønne bevægelser, men endog også fra dele af erhvervslivet og britiske virksomheder lyder det, at Europa-Parlamentet med sin afvisning er med til at lægge EU’s kvotesystem og klimapolitik i ruiner. I stedet for fælles regler for klimapolitikken er frygten, at landene nu indfører hver sin politik for begrænsning af udslip af CO2.

- Det er lidt af en katastrofe for os, hvis vi ikke kan få samme betingelser som andre og arbejde på lige fod i Europa. Europa er vort største konkurrenceområde især, når det gælder investeringer og job, siger Stan Higgens, der er chef for en større industrisamling i det nordøstlige England.

Også en række danske virksomheder advarede på forhånd medlemmerne f Europa-Parlamentet mod at stemme imod den danske klimakommissær Connie Hedegaards forslag. Forslaget om at begrænse antallet af CO2-kvoter skulle hæve markedsprisen på rettighederne til at forurene. Prisen på en kvote har længe været under 5 euro, og prisen faldt til 2,63 euro per ton CO2 efter Parlamentets afstemning. Det er anslået, at den skal op på 50 euro per ton for, at udslippet kommer ned på et niveau, så forurenende brændsler for alvor bliver udskiftet, og klimapolitikken når sine mål.

Kvotesystemet trådte i kraft i 2005. Formålet var gennem kvoterne at lægge et loft over, hvor meget omkring 12.000 virksomheder og energiselskaber måtte udlede af CO2 og give dem et incitament til at investere i energibesparende anlæg ved, at de kun kunne sprænge loftet ved at købe tilladelser gennem kvoterne. Målet var at få prisen op på over 30 euro per ton CO2, men det mål er kun nået i korte perioder.