Joke Kaviaar, forfatter og anarkist er af den hollandske stat blevet anklaget for at have opildnet til oprør mod den offentlige orden. Anklagen er baseret på fire artikler, hun har skrevet og publiceret på sit website.
Her kritiserer hun på det kraftigste den undertrykkelse, indespærring og deportation som immigranter, flygtninge og mennesker uden officielle ID-papirer udsættes for. Samtidig med at hun opfordrer til aktiv modstand mod denne menneskefjendske politik.
Retssagen mod Joke Kaviaar er blevet behandlet af domstolen i byen Haarlem, den 22. januar 2013 . Retten afviste alle indvendinger fra Joke’s forsvarsadvokat og idømte hende fire måneders fængsel. Anklagemyndigheden havde krævet seks måneders fængsel.
Joke vil nu anke sagen og erklærer, at hun ikke vil lade sig skræmme til tavshed. Hun bliver ved med at kritisere den hollandske stats udlændinge politik. Som led i kampen for ytringsfrihed og som led i kampen for flygtninges rettigheder. ”Dommen er en skandale. Men den vil ikke standse kampen imod statsgrænserne og for retten til fri bevægelse ”, udtaler Joke.
Joke Kaviaar blev arresteret i sit hjem den 13. september 2011 og isolationsfængslet i tre dage. Samtidig foretog politiet en ransagning af hendes bolig. Hun blev anklaget for at forstyrre den offentlige orden og for at sprede ”opildnende tekster med terroristiske formål”.
Et par måneder senere, i december 2011 fik den nationale anklagemyndighed taget hendes hjemmeside af nettet. Men allerede dagen efter var den online igen – og er det stadigvæk.
Læs pressemeddelelsen “Joke Kaviaar sentenced to four months in prison for incitement” hos NO BORDERS