Annonce

BERLIN
8. februar 2013 - 9:30

”Köpi” er ikke til salg!

Det selvforvaltede kultur – og boligprojektet KÖPI (navngivet efter Köpenicker Straße 137) er i fare for at blive ryddet ved hjælp af ”salamitaktik”. Konkret: Skurvognskolonien , som er en del KÖPI, skal den 28. februar 2013 sættes på tvangsauktion.

Beboere og sympatisører mobiliserer til støtte- aktioner for at bevare ”et af de vigtigste autonome centre i kvarteret og i byen”.  

Bag tvangsauktionen af KÖPIS skurvognskoloni står Commerzbank konsortiet, som forventer en snarlig sanering af området og dermed fornemmer chancen  for at kunne sælge objektet med en større profit.  

Beboerne betoner, at huset med dets mangeartige projekter og skurvognskolonien hører sammen. Således har ikke-kommercielle initiativer som foreningslokaler med tilknyttet bar og koncertsal, gymnastiksale, et selvstyret cykelværksted, et trykkeri, en infoshop, biograf samt forsamlingsrum her deres tilholdssted.

KÖPI og skurvognskolonien der huser omkring 100 mennesker, opfatter sig som en vigtig del af byens antikapitalistiske modstandsmiljø.

I øjeblikket kører en aktions – og oplysnings- kampagne for at mobilisere oprørske folk fra alle hjørner af byen til forsvar af KÖPI. Solidaritetserklæringer kan sendes til: luisegegengentrifizierung@riseup.net

Kilder: indymedia.de og liebig14.blogsport.de 

Læs også “Die Nördliche Luisenstadt soll saniert werden? – Nicht mit uns!“ hos Initiative gegen Luxussanierung 

        Det selvforvaltede kultur – og boligprojekt "KÖPI" i Köpenicker Straße 137, Berlin

 

 

 

Annonce