Annonce

RUSLAND
26. januar 2013 - 0:17

Kys på åben gade - forbudt for homosexuelle?

Det russiske parlament stemte fredag d. 25 januar 2013, om en lov der omhandler ”homosexuel propaganda”. Hvis loven vedtages i alle instanser, vil det fremover være forbudt for homosexuelle kvinder og mænd at snakke offentligt (på møder, i medier, på barer, etc.) om deres sexualitet.

Ved fredagens afstemning var der 388 ud af parlamentets 450 medlemmer, som stemte for lovforslaget. Det skal nu til behandling to gange mere, før det er endegyldigt vedtaget. Parlamentet har flere gange udskudt debatten om ”homosexuel propaganda”. Initiativtagerne til lovforslaget begrunder det med, at de ”vil beskytte børnene og familien ”...

De politiske magthavere selv er splittede. Mens regeringschef  Dmitri Medvedev udtalte sig imod loven, går udenrigsminister Sergej Lavrov ind for forbuddet.

Det russiske dagblad MK kritiserer, at staten med vedtagelse af loven vil gribe ind i borgernes mest intime adfærd og at loven vil kaste Rusland tilbage til middelalderen. Borgerrettighedsaktivister betegner lovforslaget som et brud på den europæiske menneskerettighedskonvention.

I starten af ugen har grupper af ortodokse kristne fysisk angrebet bøsser og lesbiske par, der var mødt foran Moskvas parlament (Dumaen) for at kysse hinanden i protest mod det truende lovforslag. Fredag, den 25. januar demonstrerede homoaktivister igen mod lovforslaget. Ifølge demonstranterne blev 20 anholdt af politiet (se billede).  

Kilder: Det tyske dagblad Die Tageszeitung – taz: ”Küssen verboten?” og den tyske TV-kanal ARDs nyhedsudsendelse.

 

Annonce