Annonce

Anders Schjørring
fotoblog af Anders Birger

Nødhjælp til Syrien

Igennem de seneste måneder har foreningen VIOMIS samlet ind til fordel for syriske ofre for borgerkrigen. Fem ambulancer og to containere er det blevet til. Nu skal de til Syrien, og jeg har som dokumentarfotograf fået til opgave at følge nødhjælpen fra Istanbul til Syrien. Over de næste dage og uger vil jeg her dele mine oplevelser fra turen med jer.

NØDHJÆLP TIL SYRIEN
6. december 2012 - 11:55

Bomber i det fjerne

Jeg møder en fotojournalist ved grænsen. Han ser hård ud, mangler et par tænder og bærer en skudsikker vest. Han kigger på min tynde læderjakke og så i mine blå øjne. ”Du har ikke noget sikkerhedsudstyr? Heller ikke noget varmere end det tøj?” spørger han med en britisk accent. Nej. ”Følg din mavefornemmelse ’mate’, hvis du bliver bange, så gå den anden vej. Og held og lykke!” Lige nu er det det eneste jeg har lyst til. Bare gå den anden vej, tilbage til hvor jeg kom fra. Finde et sikkert sted.

Det er en fem kilometers gåtur igennem cementblokke og pigtråd fra Tyrkiet til Syrien. På begge sider af vejen ligger grønne græsmarker, en moske, en gravplads og et par enkelte skilte der advarer mig om minerne.

I den anden ende mødes jeg af et ny-printet  kæmpe banner der byder mig velkommen til et frit Syrien. Den ramme hvor Bashar al-Azzad plejede at kigge ned på ny-ankomne er nu tom. Nogen mangler stadig at fylde den ud.

Det nye bureaukratis soldater er unge. Grinende kaster de passene frem og tilbage imellem skrivebordene og jeg får mit stempel på et lille stykke papir ved siden af passet. Lige på den anden side af grænsen er der blevet rejst en mini landsby af hvide plastiktelte doneret af IHH. Omkring 6000 mennesker bor her.

Første stop er FSA’s (Free Syrian Army) medie center. Her sidder seks mænd og ser fodbold på en fladskærm. Mit pas bliver kopieret ligesom mit pressekort. Vi drikker te, de udspørger mig lidt, finder en presseofficer til mig og så krydser vi vejen.

Lejren er gennemblødt. Selvom der kun er et begrænset antal telte til de mange flygtninge står mange af dem tomme på grund af de enorme mængder vand der er væltet ned fra himlen de seneste par dage. I dag er den første dag med en smule sol og over hele lejren hænger vådt tøj til tørre. Små bjerge af sand er bygget op ved alle åbninger for at prøvet at holde bare en smule vand ude, oftest til ingen nytte.

De fleste af flygtningene i denne lejer er fra landområderne omkring Aleppo. De havde ikke meget før krigen og endnu mindre nu. Disse mennesker har i modsætning til den rigere del af befolkningen ikke noget pas og uden det er der ingen adgang til Tyrkiet. Børnene er i sandaler og deres tøj vådt. Smilende følger de mig rundt i lejren og kaster V-tegn til mig hver gang jeg løfter kameraet. Det her er hårdt.

Et par timer senere begynder solen at gå ned. Jeg beslutter mig for at tage tilbage mod Tyrkiet og håber at det ikke bliver et problem at komme ind. Jeg får mit udrejse stempel, denne gang inde i passet.

Imens solen kaster sine sidste lange skygger og den tyrkiske halvmåne viser sig i horisonten, ruller en dyb hul torden over mig bagfra og sender mig afsted. Jeg har aldrig hørt lyden af eksploderende bomber før, men der er ingen tvivl i mit sind.

De her er ægte. Det her er krig…

 

Foto: Anders Birger

 

 

Foto: Anders Birger

En TV station trækker en masse opmærksomhed imens de interviewer flygtninge i lejren.

 

Foto: Anders Birger

 

 

IHH opererer et køkken i lejren hvilket betyder at de kan uddele mad en gang om dagen

 

Foto: Anders Birger

 

 

Foto: Anders Birger

Ikke mange her har sko. Specielt børnene må klare sig uden.

 

Foto: Anders Birger

Over hele lejren hænger drivvådt tøj til tørre.

 

Foto: Anders Birger

Vand hentes fra moskeen.

 

Foto: Anders Birger

Et nyt køkken er ved at blive bygget. Dette vil betyde at IHH kan uddele to måltider om dagen.

 

Foto: Anders Birger

En ung pige har hentet kviste til et bål så hendes familie kan holde varmen.

 

Foto: Anders Birger

Smuldret brød ligger til tørre i solen efter de sidste dages konstante regnvejr.

 

Foto: Anders Birger

 

 

Foto: Anders Birger

Proviant er stablet op i den ene ende af teltet for at holde det væk fra regnpytter. 

 

Foto: Anders Birger

Annonce