Annonce

1. februar 2011 - 15:05

Vestens hykleri overfor Mellemøstens folkeopstande

»Tro dem ikke«, sang Louis Mie-Renard allerede i 1972, dengang man ville overbevise den danske befolkning om, at det var bedst at blive medlem af EU.

Senere bildte man danskerne ind, at man skulle deltage i Irak-krigen for at sikre demokrati for landet. I virkligheden ville USA og andre vestlige lande kun sikre sig olieadgang og strategiske interesser i Mellemøsten.

Mens man væltede Saddam Husseins diktatur, styrkede man samarbejdet med andre arabiske diktaturstater, ikke mindst med Egypten.

Mubarak har fået milliarder af dollars til våbenkøb, og det er USA, som har bestemt hans udenrigs og sikkerhedspolitik. Den politik er også rettet mod palæstinensiske interesser.

Mubarak har støttet Israels jerngreb omVestbredden og forvandlingen af Gaza til et stort fængsel. Egypten har som Israel lukket alle grænser til Gaza.

De vestlige lande frygter nu, sammen med Israel, at en demokratisk regering i Egypten vil åbne grænserne til Gaza og støtte kampen for oprettelse af en levedygtig palæstinensisk stat ved siden af Israel.

USA og de 27 EU-lande har det svært at se kendsgerninger i øjnene: Det egyptiske folk har taget sin skæbne i egne hænder. Det vil ikke længere leve i en diktaturstat under usle leveforhold.

Det se ud til befolkningen også har fundet en samlende figur for deres opstand. Det er den kendte FN-diplomat og Nobelfredsprismodtager Mohammed El Baradei. Han ønsker en samlingsegering af alle gode kræfter. I den hjemlige andedam har Søren Espersen hånligt kaldt El Baradei en gammel diplomat.

EU-lande har været samlet uden at kunne finde frem til konkrete planer for, hvordan de kan understøtte demokratibestræbelserne i Egypten. Det var ingen fordømmelse af undertrykkelsen af folkets ønsker i Egypten, Mubaraks tilbagetræden og demokratiske valg.

Men opstanden i Tunesien og nu i Egypten taler sit eget sprog. Kravene står skrevet på væggen og de vestlige lande kan ikke længere ignorere det, der foregår i de diktaturstater, som de har støttet.

Nu må man bekende kulør.

Annonce