Statens rolle

Den israelske fredsorganisation Gush Shalom med Uri Avnery i ledelsen har skrevet:

»En stat, som erklærer krig mod en femtedel af sine borgere, kan man kalde den stat demokratisk? En stat, som diskriminerer minoriteter i landet, kan man kalde den jødisk?«

Og den 17. juli 2010 skriver han:

»Siden Israels grundlæggelse har man vedholdende pralet med at være ’Det eneste demokrati i Mellemøsten.’ Det er juverlen i den israelske propagandas krone.
Det se ud til, at den parlamentariske pøbel, der har overtaget Knesset« (dvs. parlament) »er besluttet på at ødelægge dette image for altid, så at Israel kan finde sin rette plads et sted mellem Libyen, Yemen og Saudi-Arabien.«

Desværre viser profetien sig at være sand. Netanyahus flertal af ortodokse partier
vil nu gennemtrumfe en navngivning af Israel som jødisk stat, og alle ikke-jøder i landet må sværge loyalitet til den jødiske stat, ellers kan de ikke være israelske
statsborger.

Netanyahu har ovenkøbet forslået det palæstinensiske selvstyre i Ramalla,
at stoppe byggeriet af nye israelske bosættelser i tre måneder, hvis Abbas anerkender den jødiske stat.

Det forslag skriger til himlen.