"Vi har alle sammen brug for, at sandheden bliver fortalt", skriver forfatter Carsten Jensen i en kronik i Politiken 2. Januar om krigen i Afghanistan.
Han afslører de illusioner, hykleriet og løgne om nederlaget i Afghanistan, som har kostet så mange dyrbare menneskeliv.
Det er godt, at vi har en forfatter som Carsten Jensen, som udtaler sandheden efter mange besøg i Afghanistan. Der er så meget mangel på konkrete virklighedsfornemmelse for mange af vores politikere, ikke kun i spørgsmålet om krigen
i Afghanistan, men også med henblik på vores EU politik, som vores statsminister Helle Thorning-Schmidt omtalte
med rosende ord i sin Nytårs tale.
Det stemmer ikke overens med de advarsler vi hører fra det internationale Røde Kors om udvikling i EU.
Røde Kors mener, at Europa bliver verdens nye brændpunkt, som Afrika var det før,fordi der findes så meget fattigdom
og ledighed i mange EU-lande.Allerede 2011 levede næsten 120 millioner i EU under fattigdomsgrænsen og de nyeste tal viser tydelig stigning i antallet af arbejdsløse.
EU kommissionen og specielt Tyskland har mest interesseret sig for Euroen og mindre for de sociale følger. Fattigdom er
størst i lande som Spanien,Grækenland,Rumænien,Bulgarien, de baltiske lande og Ungarn,hvor det svinger mellem 27 pct.
til 40pct.
Efter beregninger af Røde Kors lider børnene mest, 25,4 millioner børn er truet af fattigdom.I Spanien er 56pct. og i Grækenland 57pct unge mennesker uden arbejde, derfor betragter Røde Kors Europa som et kriseområde, hvor social
uro kan vokse og være en fare for en demokratisk, fredelig udvikling i Europa.
HIstorien om Tyskland efter første verdenskrig, hvor social nød kunne bringe en Hitler til magten er en truende
advarsel man må tage alvorligt.
Det skulle også vores EU apologeter tænke på og ikke forsøge at indbilde den danske befolkning at EU er det bedste vi har.
Sandheden må blive fortalt.