Kulturkamp som våben mod fremskridt

Kulturminister Per Stig Møller har i et interview i Politiken afsløret den skjulte dagsorden af den kulturkamp, som hans forgænger Brian Mikkelsen startede i 2003, og som han har fortsat til i dag.

Han pralede her med sin indsats på og sagde:

»Det var nødvendig at få vendt stemningen og få gennemført de ideer, vi står for, og det lykkedes. I dag føler jeg slet ikke den dyne af venstreorienterede meninger. Tværtimod. Kampen mod kapitalismen er slut.«

Ja, det mærker vi dagligt, i den forfejlede skolepolitik, i det systematiske forsøg at privatisere sygehusvæsen og i den forfejlede økonomiske politik med voksende ledighed.

VK regeringen har sammen med Dansk Folkeparti formået at bringe landet på randen af afgrunden.

Det ligner den amerikanske økonomiske politik, som bliver stærkt kritiseret af nobelprismodtageren i økonomi, Joseph Stiglitz, som er professor ved den amerikanske Columbia-universitet.

Han har for nylig skrevet »Krise eller ej - de rige er fredet«.

Professor Stiglitz har også stillet et spørgsmål, som også gælder i Danmark: »Hvorfor skal mennesker, der tjener til føden, beskattes hårdere end dem, der lever af spekulation?«

Men den konservative kulturminister vil gøre alt, hvad han kan for at hindre, at den danske befolkning stiller den slags spørgsmål.

Med den angivelige sejre i kulturkampen tror regeringen, at deres asociale politik ikke længere vil støde på modstand i vælgerbefolkningen.

Men det er ønsketænkning.

Men det vil være klog at læse, hvad professor Stiglitz mener om ulighed i samfundet, sådan som vi også kan mærke i Danmark.

I USA går mere end 20 procent af alle indtægter til 1 procent af befolkningen. Prof.
Stiglitz forslog derfor en stigning af skat for de rige, som også danske socialdemokrater og SF har forslået.

Med en stigning af skatten for de virkelig rige kan man efter Stiglitz mening skabe øget effektivitet, fremme vækst, gavne miljø og komme arbejdere og middelklasse til gode.

De danske oppositionspolitiker kan lære meget af den amerikanske nobelprismodtager. De særinteresser, VK-regeringen understøtter, må bekæmpes. Den offentlige sektor skal ikke svækkes – for vi må værne om børn, syge og gamle.

Efter årtusind skiftet er der skabt så mange resourcer, at livet kan blive bedre for alle mennesker, og det må man sørge for.

Men det kan man ikke med politikere som Per Stig Møller og den reaktionære kulturkamp, som hans kampfæller fører.