Annonce

12. november 2010 - 18:38

Hvor bliver hjælpen til Haiti af?

Hver dag dør talløse mennesker i Haiti af kolera. De mangler rent vand og hospitalssenge. Hvor bliver hjælpen til de fattigste i verden af?

Læger uden grænser og andre hjælpeorganisationer, som arbejder i Haiti, kan ikke klare den katastrofale situation, som har ramt Haiti på ny, alene.

Den gang højhusene styrtede sammen efter terrorangrebet i New York, og 3.000 mennesker omkom, stod verden på den anden ende. Hjælp strømmede til fra hele verden, og man startede krigen mod terror.

Men når det drejer sig om millioner af fattige mennesker uden indflydelse, som nu lever i usle teltlejre og mangler alt for at overleve, ser man bare til og mobiliserer ikke det internationale samfund for at forhindre, at masser af mennesker bliver ofre af koleraepedemien.

Hvorfor sender USA og EU-lande ikke hospitalsskibe til Haiti for at redde menneskeliv? Hvorfor har man ikke for længe siden bygget midlertidige huse for de midler, verdenssamfund havde lovet Haiti?

Annonce