Hæren var strategisk – ikke demokratisk

Den egyptiske venstrefløj er bekymret over militærets rolle i revolutionen. Og over det meste af befolkningens ubetingede begejstring for dem.

- Folk laver hyldestsange om de modige demokrater i uniformers ære, men de glemmer at alle generalerne faktisk blev indsat af Mubarak, siger Amr Mohammad som arbejder som IT-supporter i en lokal menneskerettighedsorganisation.

Foto: Charlotte Lund

Hvem vil støtte en taber?

Han mener at forklaringen på, at det egyptiske militærs besluttede sig for at forholde sig neutralt passive til revolutionen - i stedet for, som politiet, åbenlyst at støtte Mubaraks regime ved at tæske og skyde demonstranterne – skal findes i ønsket om at være på vinderholdet snarere end ideologiske årsager.

- Hæren har aldrig haft ambitioner om at trække Egypten i en demokratisk retning. De lavede ganske enkelt en strategisk vurdering om, hvilken hest, der nu engang var mest fordelagtig at spille på. Mere romantisk er det altså ikke, siger Amr Mohammad og fortsætter:

- For første gang i landets historie stod folk i milliontal og krævede regimet afsat. Hæren råder over omkring 500.000 soldater, så en konfrontation kunne ikke undgå at være blevet særdeles blodig, med store tab på begge sider.

Han tilføjer, at selv hvis samtlige soldater skulle gå med til at skyde på deres demonstrerende skolekammerater, som det i stor stil har været tilfældet, var militæret langtfra sikker på at kunne ende som sejrherre. Og den situation lagde et så stort pres på generalerne, at de så sig nødsaget til at skifte side.

- Man kan sige, at de gav sig for at undgå, at det gik alt for vidt. At demonstrationerne for eksempel ikke vil sprede sig til resten af byen. De sætter alt ind for at forhindre for store forsamlinger udenfor zonen omkring Tahrir-pladsen.

Soldat stod bag demonstrationerne

Det har dog ikke betydet, at hæren har holdt sig helt til de demokratiske spilleregler. De egyptiske menneskerettighedsorganisationer er allerede begyndt at indsamle beretninger om overgreb begået af militærfolk.

- Der verserer flere historier om demonstranter, der er blevet tilbageholdt af militæret, for så at blive overgivet til politiet for så at blive tæsket sønder og sammen og tilbageholdt i dagevis i kældrene under de tilbageværende politikontorer, siger Amr Mohammad, som mener, at det er de menige soldater som man kan takke for at omfanget af disse episoder trods alt har været relativt beskedent.

- Faktisk var den ene af de to unge mænd, der arrangerede og facebook-indkaldte til de første demonstrationer, Abderrahman Mahsour, selv soldat. Desværre blev han kort efter indkaldt til træning i Sinai-ørkenen, så han nåede ikke selv at deltage i de demonstrationer, han havde været med til at igangsætte. Men vi glæder os til at fejre ham, når han har udstået sin værnepligt.