Frihed til at undertrykke?

Hvordan kan højrefløjens åbenlyst sexistiske kritik af Anne Sophia Hermansen harmonere med dens eget selvbillede som frihedens vogtere? 

Bevares, vi bliver vel alle ramt af endog ganske overvældende frustration over politiske med- og modspilleres ageren nu og da, men er vi som samfund efterhånden ikke ved at vokse fra at få afløb for den ved at slå folk oven i hovedet med deres køn?

Udover at der er tale om den måske allermest tyndslidte herskerteknik i posen, når eksempelvis Mikael Jalving med nærmest demonstrativ friskhed koger SFs formandsvalg ned til »Gæt en vinder: blondinen eller hende den lille tykke?« i sin blog hos Jyllandsposten, er det også en ren dræber for den saglige debat.

Så med kønskritik som erstatning for politiske argumenter kan udfald som »Nu behøver konen ikke længere spørge sin mand om penge til en ny pels, men kan tage pengene fra naboen. Det sørger pigebanden i folketinget for« på netavisen 180grader næppe overraske længere.

»Først og fremmest kvinde«

Særligt tåkrummende bliver det, når kritikken kommer fra folk, der krampagtigt holder fast på opfattelsen af, at de har patent på frihedsidealer - Som det eksempelvis skete, da den borgerlige blogger Anne Sophia Hermansen præsenterede sit frihedsbrev i Berlingske Tidende onsdag.

Her sprang hun åbenbart ud som ikke-helt-så-blå-som-tidligere-fans-tydeligvis-troede, og medførte massiv kritik fra højrefløjen.

Ikke mindst kører kritikerne på hendes køn, som må være direkte årsag til det, som blandt andre folkene fra 180grader i ramme alvor betegner som et 'syndefald' - Selvom undertegnede, selv med lup, har meget svært ved at se kromosomsammensætningens indflydelse på en bloggers opgør med en, efter hendes mening, fejlagtig opfattelse af sig selv.

»ASH er først og fremmest kvinde. Hun er så nu 40 år (tidligt midaldrende) og fysisk ikke længere ung - spændstig og med erotisk kapital intakt. Noget måtte hun gøre! Det er forståeligt - ASH er blot endnu en kvinde; Og så kan det være svært, for en kvinde som ASH. Intelligent, højtuddannet (om noget med at læse og taste på et tastatur) og tidl. fysisk attraktiv.«, skriver en blogger eksempelvis.

Politiske æggestokke

Det synspunkt deles af blandt andre tidligere medlem af kvindebevægelsen Q Freedom Sosun Sendi.

»Christ, for en mavesårsfremkaldende radikal mundherpes. Er der virkelig nogen derude, der tager hende alvorligt? En person hvis politiske tilhørsforhold tilsyneladende bestemmes i æggestokkene og af farven på den pik hun får«, skriver hun i et indlæg på sin åbne facebookprofil, der bakkes op af blandt andre Katrine Winkel Holm. 

Det er ikke så meget hykleriet i, at folk, der ikke er blege for at kaste undertrykkelseskortet, så snart talen falder på eksempeltvis muslimer, ikke er blege for at støve kvindenedgørelsen af, når man formaster sig til at skrive noget, de ikke kan lide. Det er mere, at friheden pinedød skal tages som gidsel i samme ombæring.   

Så kære højrefløj, hvis I har behov for ty til sexisme, når folk ikke arter sig, som I mener at de skal - så giver jeg ikke mange potter pis for jeres højt besungne påståede frihedsidealer!