Folkeafstemning i Island: en demokratisk proces

Et lille flertal i Islands Alting har kort før nytår vedtaget en særlov om tilbagebetaling af i alt 45 mia. kroner, hvad der svarer til 90 000 kr. pr. borger.

Hver fjerde islænding har allerede skrevet under på en protest mod den slags bankpakke. De betragter det som uretfærdigt, at samtlige islændinge skal hæfte for udskejelserne af grådige bankherrer og andre spekulanter. Især ikke, fordi det handler sig om indskud fra britiske og hollandske bankkunder på højrentekonti i islandske banker. Skatteborgere i Island skal således afbetale til private spekulanter i Holland og England.

Heldigvis kan den islandske præsident, hvad vores dronning ikke kan, nægte at skrive under på særloven vedtaget i Altinget, hvis der er folkelig pres imod loven.

Den 20. februar skal der være en folkeafstemning, som er en demokratisk proces, men allerede nu blander EU og den Internationale Valutsfond sig i folkets afstemning. Man indblander sig i indre anliggender.

EU truer med, at Island kan ikke blive medlem af EU, hvis befolkningen stemmer nej til særloven og IMF vil ikke låne 50 mia. lovede kroner, hvis Islændinge nægter at tilbagebetale gæld til udenlandske spekulanter.

England og Holland truer også med at isolere Island politisk og økonomisk, hvis man ikke betaler gældsummen.

Man må spørge, hvad har man lært af den værste økonomiske krise siden anden verdenskrig i den kapitalistiske verden?

Krisen har tilsyneladende ikke rigtig forandret den officielle værdiopfattelse og lavet et opgør med grådigheden.

Danmark må som tidligere kolonimagt af Island vise solidaritet med Island og sammen med Norge og Sverige og hjælpe islændinge med at overvinde deres økonomiske problemer, så de undgår fallit og kommer på benene igen og kan være en del af vores nordiske fællesskab.

Islands 1.100-årige historie er en historie om mange naturkatastrofer på grund af de mange vulkaner på øen. Et af de største vulkanudbrud udspillede sig i 1783 i Lakispalten i det østlige Island - lavaen ødelagde gårde, huse og græsmarker, asken dækkede alt. Efter beretninger omkom over halvdelen af alle husdyr på øen og 20 procent af befolkningen døde. Sult og sygdomme truede befolkningens overlevelseschancer.

Danmark, som herrefolk på øen, overvejede at evakuere hele befolkningen til Danmark, men det blev heldigvis opgivet igen. Islændinge viste stort livsvilje og skabte sig et blomstrende land med en høj kultur og velstand, de vil ikke opgive igen, fordi nogle islandske og udenlandske finanshajer truer dem, og har bragt dem på randen af afgrunden.

Den kommende folkeafstemningen vil bekræfte den nationale selvforståelse. Det vil, som historien har vist, bringe Islændingene på benene igen.