Flemming Rose som demagog

Kulturredaktør Flemming Rose fortsætter i sin meget omtalte bog om Mohammedtegninger, »Tavshedens tyranni«, hetzen mod islam og kræver ophævelse af racismeparagrafen med den begrundelse, at racismeparagrafen heller ikke hjalp i Tyskland under Weimarrepubliken.

Han henviser til, at hetzbladet »Der Stürmer« nogle gange blev straffet. Men Rose
fortier, at nazister allerede i Weimarrepubliken havde frit spil.

Mange dommere var nazister og idømte milde domme, når SA-folk overfaldt fagforeningsledere, socialdemokrater og kommunister. Mange af dem døde i gadekampe med nazister.

Derfor er Flemming Roses argumenter demagogi og farligt.

Men det blev virkeligt slemt, efter Hitler kom til magten i 1933. Udbredelsen af »hade-tale« fandt nu sted i de ensrettede medier. Befolkningen blev systematisk hjernevasket, og dermed åbnedes vejen for indførelse af de berygtede »jøde-love« fra Nürnberg 1934, det til sidst førte frem til holocaust.

Før det skete gennemførte nazister den frygtlige pogrom i 1938, Krystalnatten, hvor SA og SS stormtropper satte ild til synagoger, jødiske forretninger og hjem, og hvor man jagtede jøder gennem gaderne.

Det skete kun sjældent, at tyske medborgere beskyttede de forfulgte. I deres øjne var jøder undermennesker og en fare for Tyskland.

Kun de illegale socialdemokratiske og kommunistiske blade appellerede til befolkningen om at beskytte deres jødiske medborgere, men i de fleste tilfælde forgæves.

Bombardementet med onde ord, der havde fundet sted i årevis, havde haft sin virkning. Det må vi lære af.