Farlig paradoksal holdning

Det er en farlig paradoksal holdning Peter Wivel, som er Europakorrespondent i Berlin, fremførte i Politiken sidste søndag. Han skriver om prisuddelingen til tegneren Kurt Westergaard i Potsdam for hans karikatur af Mohammed med bomben i turbanen.

Der findes et tysk mundheld for indirekte antydninger, der lyder: »sag es durch die Blume« (nogenlunde svarende til »sig det med blomster« på dansk, men ofte i negativ forstand ala »i forblommede vendinger«).

Det kunststykke forsøger Peter Wivel sig med, når han skriver, at det ikke var folk som Geert Wilders eller Jesper Langballe, som har givet prisen til Westergaard for hans mod i forhold til ytringsfrihed. Nej, det var selve forbundskansler Angela Merkel og teologen Joachim Gauk, som vidste, hvad ytringsfrihed og tolerance er værd. Peter Wivel fremhæver: De har lært at sætte pris på retssamfundet. Ingen af dem nærer had til fremmede og indvandrere, eller mennesker af en anden tro.

Men derfor er det fuldstædig paradoksalt, at de hylder Kurt Westergaard for hans mod til at håne muslimer med karikatur.

Men der er desværre mange paradokser i tysk politik som gør mig bange.

At nationalbankbestyrelsesmedlem og medlem af Socialdemokratiet Thilo Sarrazin kan udgive en bog med racistiske teorier, som minder om Hitlers »Mein Kampf«, er mere end uhyggeligt. Sarrazin har i pressen udtalt, at jøder og muslimer har andre gener end etniske tysker, og at de er underbegavede.

Medierne, som har skrivet side op og ned om hans bog, mener, at hver femte tysker er enig i Sarrazins teorier, fordi de ikke føler sig godt tilpas med mange fremmede i landet.

De voksende sociale problemer med arbejdsløshed spiller sikkert en rolle for deres negative holdning og bliver understøttet gennem skriverier som dem fra Sarrazin.
Angela Merkel har taget afstand til Sarrazin.

Derfor er hendes prisoverrækkelse endnu mere paradoksal. Det er specielt vigtig at folk som Sarrazin ikke får så meget opmærksomhed i medierne. Man kan dagligt finde ham omtalt på både avissider og fjernsynsskærmen. Og ikke altid negativt.

Som ofre for naziregimet må det løbe iskoldt ned på ryggen at opleve Sarrazins racistiske ytringer. Hans farlige teorier, som ligner dem, islamkritikere i Danmark og andre europæiske lande fremsætter i skrift og tale, har ikke noget med ytringsfrihed at gøre. Tværtimod.