Et europæisk deltagelsesdemokratisk eksperiment - Styrk bevægelsesarbejdet i EU!

Mange kender EU's dårligdomme - få kender EU's muligheder

EU debatten har i det sidste halve år naturligvis drejet sig om den økonomiske krise og udsigten til Euroens sammenbrud. EU-krisen med den nye finanspagt har lagt ”en jernhård nødvendighedslov” ned over de økonomiske budgetter, hvilket har været ødelæggende for de demokratiske debatter.

Det har betydet, at mange med rette er blevet bekræftet i deres forestillinger om EU: At EU er ”kapitalens Europa” (sætter markedet over borgerne og miljøet), styrker monopolerne og er udemokratisk, bureaukratisk og elitær.

Alligevel er venstrefløjen travlt optaget af at forberede opstillingen til det kommende Europa-parlamentsvalg i 2014. Skal Enhedslisten fortsat støtte Folkebevægelsen mod EU eller skal partiet nu med den forøgede parlamentariske styrke opstille som selvstændig parti ved det kommende parlamentsvalg og indgå valgforbund med folkebevægelsen? Målet er at styrke den socialistiske og antikapitalistiske EU modstand uden nogle illusioner om at kunne ændre og reformere EU indefra. Det langsigtede mål er udmeldelsen af EU.

De fleste af os befinder sig i en lammet fastlåst situation. Vi bliver bekræftet i vores værste forestillinger, måske fordomme om EU. Mange ved meget om EU’s dårligdomme, men de fleste meget lidt om dets muligheder. Mange ser og lærer intet nyt om EU og får ikke lyst til at gøre noget ved den næsten håbløse situation, som EU befinder sig i.

EU's borgerinitiativ

Hvad kan man i det hele taget gøre?

I Lissabontraktatens artikel 11 fik EU et lille kim til deltagelsesdemokrati indført ved at give borgerne mulighed for at deltage i et direkte demokrati: Det europæiske borgerinitiativ. Det trådte i kraft i februar 2011. Det fastslår, at underskrifter fra mindst en million unionsborgere, der kommer fra mindst syv EU-lande pålægger EU-kommissionen at tage et politisk spørgsmål op.

Det er ikke er en helt almindelig underskriftsindsamling, men et nyt redskab, som, på visse betingelser, tillader EU-borgere at opfordre EU-Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne. EU-Kommissionen er forpligtet på at undersøge initiativet grundigt, og det vil desuden blive sendt til høring i EU-Parlamentet.

Det er et krav, i indsamlingen, og at der opnås et tilstrækkeligt stort antal underskrifter fra hvert af de syv lande, og at man indsamler underskrifterne i løbet af et år.  Det samlede antal underskrifter for hele EU skal være på mindst en million. I Danmark er kravet 9750 underskrifter. Hvis man i Danmark ikke opnår 9700 underskrifter regnes de indkomne underskrifter alligevel med, hvis blot syv lande opnår underskrifter nok, og der i alt er 1. million i hele EU.

I øjeblikket indsamler 14 forskellige initiativer underskrifter. De har indsamlingsfrist til slutningen af 2013 eller begyndelsen af 2014. Det mest succesfulde initiativ er et initiativ, der kræver rent vand som en menneskeret og drikkevand som et offentligt gode. Det retter sig imod privatiseringen af vandforsyningen i flere EU lande.

Initiativet for en ubetinget basisindkomst i EU

I erkendelse af at den nuværende krise i Europa har medført stor arbejdsløshed og har ladet mange mennesker i stikken, har en gruppe borgere fra 15 forskellige lande arbejdet på en idé om at indføre en ubetinget basisindkomst (borgerløn) for alle borgere i Europa. En sådan grundlæggende ydelse skal være universel, individuel og høj nok til at forhindre fattigdom og samtidig give mulighed for aktiv deltagelse i samfundet.

Den overordnede tanke er, at en ubetinget basisindkomst vil sikre en bedre fordeling af arbejde og fritid og desuden skabe anstændige livsbetingelser for alle.

Samtidig med at basisindkomsten er et effektivt middel til at bekæmpe ulighed og fattigdom, er den også en vej til forenkling af mange velfærdsydelser, og på den måde vil den kunne betyde store besparelser i de offentlige budgetter.

 Basisindkomstinitiativet blev godkendt af EU-Kommissionen den 14. januar i år. Alle underskrifter skal være indhentet inden 14. januar 2014. http://basicincome2013.eu/ubi/da/?doing_wp_cron=1366190167.5916199684143066406250

Man kan på hjemmesiden hver dag se, hvorledes underskrift indsamlingen går. http://basicincome2013.eu/ubi/counter/

Er en basisindkomst i EU realistisk?

Men er basisindkomst i EU ikke helt urealistisk? Og hvordan skulle den i givet fald se ud? Hvis det er svært at overbevise danskerne om basisindkomst, er det så ikke totalt urealistisk at overbevise EU borgere om det?

I det europæiske basisindkomstinitiativ ligger ikke en bestemt model for basisindkomst i EU, kun et pålæg til kommissionen om at undersøge ideen og eventuelt komme med forskellige modeller.

Et forslag: Ingen Euro-zone uden en EU-dividende

Den mest overbevisende analyse af og bud på en basisindkomst i EU (en EU dividende) er for mig at se givet af den belgiske filosof og samfundsforsker Philippe van Parijs. Han præsenterede sit forslag sidste år på BIEN’s kongres i München. Det kan ses på You Tube - se http://www.youtube.com/watch?v=koWT5-9aPuQ

og hans paper fra konferencen findes på nettet - se http://www.fondsricoeur.fr/photo/No%20Eurozone%20without%20Eurodividend.pdf

Van Parijs synspunkt er, hvis Euro-zonen skal overleve i fremtiden er det nødvendigt, at der skabes nogle transnationale overførelsesmekanismer i EU (skat og overførsler). I EU er det imidlertid svært at forestille sig, at nationalstaterne vil overgive den almindelige skatteudskrivningsret og retten til at uddele overførselsindkomster til EU-myndighederne.

Det er ikke realistisk at forestille sig skabelsen af en ny kæmpe bureaukratisk maskine, der harmoniserer de meget forskellige europæiske velfærdsstater.

Det er derimod mere realistisk, at der vil kunne skabes en Euro-dividende (i begyndelsen af beskeden størrelse), der bliver betalt til alle EU-borgere uden betingelser. Den ville være forholdsvis let at skabe og administrere.

Den kunne først og fremmest finansieres igennem en merværdiskat (moms). Det kunne gøres ved, at en lille procent af denne moms i hvert land f.eks. (0,3 %) blev overført til EU og dannede grundlag for en sådan Euro-dividende.

Det vil så fungere på den måde, at denne nye Euro-dividende ville erstatte en bestående overførsel/skatterabat, som eksisterede i de forskellige lande.

Derved ville være skabt en fælles, ensartet minimumsindkomst, som siden kunne udbygges, således at den hurtigt kunne blive så høj, at det kunne blive en egentlig basisindkomst, der er høj nok til at forhindre fattigdom og samtidig give mulighed for aktiv deltagelse i samfundet.

En Euro-dividende har mange fordele. Den vil være en væsentlig solidarisk stabiliseringsmekanisme for hele EU-zonen. Den vil være en enkel, gennemsigtig og ubureaukratisk overførselsmekanisme (i modsætning til landbrugsordningerne), og den vil betyde, at alle borgere vil få en direkte relation og interesse i EU som institution.

Et kim til en europæisk offentlighed

Meget få har nogle visioner for udviklingen af EU samarbejdet. Mange venter, at Euroen bryder sammen. Måske får de ret.

Uanset hvad der sker, må der i Europa i højere grad skabes et europæisk civilt samfund og en europæisk offentlighed af gamle og nye sociale bevægelser. EU er en platform, en kampplads, som slet ikke bliver udnyttet i tilstrækkelig grad.

Et kim til skabelse af en politisk dagsorden i en europæisk offentlighed er det europæiske borgerinitiativ. Det er faktisk verdens første direkte digitale og transnationale redskab for et deltagelsesdemokrati. Det er der næsten ikke nogen, der ved, og vore politikere reklamerer heller ikke med det!

Støt det europæiske borgerinitiativ til en ubetinget basisindkomst med en underskrift og spred informationen om dette borgerinitiativ i dit netværk!