Er vi der for at gøre en forskel i Afghanistan?

Med den floskel, at vi gør en forskel, forsøger VK-regeringen at bilde befolkningen ind, at vi sikrer menneskerettigheder i de lande, hvor vi fører krig og ofrer vores soldater.

Nu kommer det åbent frem fra selve chefpolitiinspektør Kai Vittrup, der var chef for den første danske politimission i Irak, »at det er himmelråbende naivt, hvis man troede, at irakisk politi ville respektere menneskerettighederne,« som han bramfrit udtrykte det i avisen Information.

Man må spørge Vittrup: Hvordan kunne han med den viden tillade,at den danske forsvarsstyrke afleverede tilfangetagne irakere til det irakiske politi, hvor de, ligesom under Saddam, blev udsat for tortur?

Nu sender Danmark irakiske asylansøger under tvang tilbage til Irak, hvor Kai Vittrup ikke kunne ændre noget i den irakiske politistyrke. Man må spørge: Hvor længe skal vi finde os endnu i de bedrageriske taler om forandringer i holdningerne i politistyrken i Irak og Afghanistan, som Kai Vittrup også har deltaget i?

Hvem er ansvarlig for de beslutninger, man har truffet om, hvordan danske soldater håndterede fanger i Irak og Afghanistan? Hvorfor slog Vittrup ikke alarm dengang? Hvis han havde været sin opgave voksen ville han ikke dengang have tiet stille.

Men det viser sig nu, at han bare var et underdanigt og nyttigt værktøj for den danske regering. Nu er han et højt betalt redskab for Saudi Arabien.

Det varer altid noget tid, før tingene kommer frem i lyset. Historiens mølle maler nogle gange meget langsomt. Som chefkriminalinspektør må det have været Vittrups pligt at underrette medierne om hans tvivl om,at de irakiske og afghaniske politistyrker ingen respekt har for menneskerettigheder, og at det ingen forskel gør, om danske soldater er på stedet eller ej.