Annonce

28. februar 2011 - 11:14

Egypten: Opgøret, vi blev snydt for i 1981

At egypterne kalder det ’De unges revolution’ betyder ikke at det kun er unge mennesker, der demonstrerer. Veteranerne fra 1970’ernes demonstrationer, som blev slået ned med hård hånd, er også med på Tahrirpladsen.

- Det er jo det her, som vi blev snydt for i 1981, da mordet på Sadat satte en stopper for enhver form for forsamlingsfrihed. Vi har ventet lige siden, men nu er ventetiden endelig forbi, og Egypten kan langt om længe vågne op til en ny dag, siger den 61-årige kemiprofessor Bahaa Awward med stor begejstring i
stemmen.

- Vores kamp blev udsat på ubestemt tid, og tyranniet kunne fortsætte i årtier. Vi har en talemåde i, der lyder ’Ingen lyd er højere end slagmarkens’ og nu er det os der kontrollerer den slagmark, tilføjer han.

JPEG - 62.9 kb
Bahaa Awward. Privatfoto.

Skammen fra seksdageskrigen skylles væk

Han kalder sig selv anarkist af den gamle skole, men har dog – i mangel af bedre – været en central del af kommunistpartiet i Egypten siden begyndelsen af 1970’erne.

Nu sidder han kæderygende og holder hof på en træstub i solen i midten af pladsen, omgivet af en større gruppe beundrere, primært yngre mænd, der med en ikke ringe mængde ærefrygt har introduceret ham for Modkraft.

- Jeg tilhører jo generationen, der voksede op med skammen efter seks dages krigens nederlag, det har lammet aktivismen her i landet i generationer. Men det er de unge jo heldigvis forskånet for, og hvis du kigger dig omkring kan du jo se, hvad al den mangel på selvhad kan føre til, siger han.

Han peger ekstatisk på den tusindtallige menneskemængde, der omgiver ham hele pladsen rundt, inden han udråber sin næste sætning:

- Regimet har været gift med Israel siden dengang, på trods af alt det, de gjorde imod vores palæstinensiske brødre. Men nu er det vist på tide med en skilsmisse, det handler revolutionen jo også om.

Kedlen eksploderede

Han mener at revolutionen var en uundgåelig respons på regimets stadig mere voldelige midler i kampen for at holde folket nede.

- Trykket blev så stort at kedlen eksploderede, ganske enkelt. Og det har medført en kædereaktion af dimensioner, med tusindvis af andre eksplosioner, eksempelvis på arbejdspladserne, det er simpelthen ikke fysisk muligt at rulle det tilbage nu, det ved jeg jo fra mit arbejde på kemisk fakultet, siger han.

- Allerede fra den 28. januar var de så bange for os, at generalerne ikke turde udfører regimets ordrer, som de ellers altid har gjort. Da de nægtede at skyde på os var løbet for længst kørt for Mubarak, tilføjer han og ryster sit hoved med teatralsk forbløffelse over graden af stupiditet i journalistens næste spørgsmål.

- Hvad mener du med, om vi vil vinde? Vi har allerede vundet. Fjernelsen af resten af den korrupte top er bare detaljer. Da Mubarak blev så bange for folkets stemme at han lukkede alle kommunikationsveje – først twitter, siden facebook og til sidst telefonnettet – havde han jo tabt.

Annonce