Egypten: Ned med politiet. Hurra for militæret

Folk kræver strenge straffe til de ledende politifolk, til gengæld bliver de egyptiske soldater hyldet som helte.

Man skal helt ind til centrum af Cairo for at se, at der er en endnu uafsluttet revolution i gang. Først ved 6. oktober broen begynder de første udbrændte biler at blokere vejbanen.

Så tager det også revanche. Pigtråd, tomme patronhylstre, bemandede kampvogne og en kampklædt soldat for hver 10. meter langs fortovet minder som at undtagelsestilstanden stadig tages alvorligt.

Ned med politiet

Selvom politibetjente utvivlsomt er Egyptens næstmest hadede befolkningsgruppe efter korrupte regeringsmedlemmer - Et udsagn, der bekræftes af den begejstrede graffiti på den nedbrændte politistation, der plejede at være nabo til mit hostel – er deres fravær også årsag til en del bekymring.

- Sikkerhedssituationen er fuldstændigt ude af kontrol. I min gade har bander udnyttet lovløsheden til at plyndre og rasere adskillige lejligheder. Folk laver private vagtværn derude nu, fortæller Aalaa Mohammed Attia, som læser til farmaceut.

Alligevel ønsker hun ikke politiet tilbage. Ifølge hende var luften af korruption efterhånden blevet så tyk, at omkring 70 % af betjentenes indkomst bestod af bestikkelse. Og omfanget af deres fysiske magtudøvelse antog gradvist mere og mere groteske dimensioner. For helt at kulminere til den første milliondemonstration den 28. januar.

- Jeg vil aldrig nogensinde glemme den behandling, vi fik på Tahrirpladsen. Jernkøllerne var næsten det mindste, for de skød nærmest uhæmmet omkring sig. Uagtet om det var børn eller folk med hænderne i vejret, det stod i vejen for dem. Jeg håber, vi får mulighed for at retsforfølge dem, når alt det her er overstået, fortæller hun.

Hurra for militæret

Derimod har hun en del ros til overs for landets soldater, hvis talstærke militære tilstedeværelse repræsenterer tryghed for både bander og korrupt statsapperat.

- Jeg takker hver dag gud for at militæret endte på vores side, ellers er jeg helt sikker på, at vi var endt ligesom Tunesien, siger Aalaa Mohammed Attia.

At dømme på de mængder af blomster foran byens mange kampvogne - og de mange børn der sidder ovenpå dem – er der en del, der deler hendes opfattelse.

- Det skyldes nok at der aldrig rigtig har været særligt meget korruption indenfor militæret, og slet ikke blandt fodfolket, sådan som det fungerer i Tunesien og Libyen. Det har også betydet at de ikke, som politiet, kunne købes af regimet til at dræbe folk. Det giver mig også grund til at tro, at de vil hjælpe os med at indføre mere demokratiske tilstande, siger hun.