Der må være en grænse for hvor langt man kan gå i sit ideologisk felttog, før vælgerne siger stop. Nok må være nok.
Nu vil Dansk Folkeparti forhøje 24 års reglen til 28 år, for at forhindre den enkelte danskernes frit valg af ægtefælle, lige meget i hvilket land i udlandet, og at bo sammen med den udenlandske ægtefælle i Danmark.
DF bruger for deres vanvittige forslag om 28 års regel den gamle traver om tvangsægteskaberne igen. Ud af stalden. Men hvis man vil forhindre tvangsægteskaber, som hører gamle tider til, hvor også kongehusene brugte tvangsægteskaber og hvor det også var almindelig i jødiske familier i Østeuropa, må man gå andre veje.
Vil man hjælpe unge indvandrer frit at vælge ægtefælle må kommunerne og
politiet hjælpe dem aktiv. Man må understøtte dem at gøre oprør mod forsøget
på ulovlig tvang, i nogle tilfælde må man retsforfølge forældre og andre
familiemedlemmer som er gået for vidt.
Men DF´s 24 og nu 28års regel har en helt anden dagsorden. DF vil forhindre at flere udlændinge kan komme til Danmark, på trods af at vi mangler snart arbejdskraft, når finanskrisen er overstået. Alle fornuftig tænkende mennesker må forstå, at det vil være en berigelse for landet med nye indvanderer. Det har også historien bevist.
Andre kulturer og andre sprog beriger et land, som man kender det fra USA.
Derfor må man endelig forhindre at DF med deres sædvanlige afpresningspolitik
op til næste finanslovforhandlinger vil stramme endnu mere deres uanstændige
udlændingepolitik. Alle anstændige danskere må skamme sig.
Lighedstanken, der historisk har gennemsyret den danske udlændingepolitik
må sejre igen.