Man kan ikke længere ignorere den demokratimangel, der hersker i EU. Men det gør chefredaktør Bo Lidegaard i søndagsudgaven af Politiken i en analyse af EU og Danmarks deltagelse gennem 40 år.
Selvfølgelig vil vi ikke svække båndene til det kontinentale Europa, lige så lidt som til de skandinaviske lande, som vi har meget tilfælles med historisk, kulturelt og
økonomisk.
Men det betyder sandelig ikke, at vi ensidig ønsker at blive en del af de forenede stater af Europa, sådan som Barosso forestiller sig. Alle tilhængere af Danmarks medlemsskab af EU har altid nægtet, at man nogensinde har tænkt sig en udvikling, som den Barosso nu udtrykker ønske om.
Når Bo Lindegaard mener, at "Danmark har alt at tabe og intet at vinde" som medlem af en union, der forpligter små som store, spiller han hasard med og taler imod imod virkeligheden.
Store og små lande har ikke samme rettigheder. Derfor blev Tyskland og Frankrig ikke stillet til regnskab, da de i mange år overskred en vedtaget overlægger på 3 procent af underskuddet på statsbudget.
Men Danmark overholder grænsen, også selvom det betyder, at mange dagpengemodtagere efter nytår risikerer at komme i store økonomiske problemer og nogle må gå fra hus og hjem med de nye og ændrede dagpengeregler.
Danmark er nemlig EU's duksedreng.