Annonce

26. oktober 2010 - 13:45

Demagogi i afsløringer af krigsforbrydelser

Danske politikere, som stemte for deltagelsen i Irakkrigen i Folketinget, har det svært med at finde de rigtige ord i argumentation i forbindelse med Wikileaks afsløringer.

De civile tab har vist sig meget højere end hidtil oplyst. Og anvendelse af tortur mod irakiske fanger, som blev udleveret af danske soldater til irakiske politimyndigheder,ofte med dødsfald til følge, er afsløret.

Det viser sig nu de hidtidige oplysninger har været usande, også dem der er givet afgivet i Folketinget.

Det er pinligt for Forsvarsministeriet, men også for regeringen, som
efter afsløringerne stadig vil forhindre en uvildig undersøgelse.

I stedet for rettes der i disse dage angreb mod budbringeren Wikileaks.

Regeringen vil, som mange gange før, overlade det til Forsvarskommandoen at undersøge sandheden om de mange tusinde dokumenter. Man ved ikke, om man skal le eller græde.

Hele fremgangsmåden minder om den måde, kommunister i gamle dage har
behandlet dokumenter om forbrydelser i de såkaldte socialistiske lande.

Annonce