På 20 års dagen for Tysklands genforening holdt forbundspræsident Christian Wulff en bemærkelsesværdig tale. Han fremhævede sit ønske om kulturel mangfoldighed, uden fordomme mod fremmede. Han omtalte den kristelig-jødiske historie og tilføjede, at også islam er nu en del af Tyskland.
Men i Tyskland findes der politiske kredse, som skarpt har fordømt den tanke, at islam også har en plads i Tyskland. Det må være de grupper, som har gennemtrumfet den beslutning at uddele en mediepris til Kurt Westergaard i Leipzig, sådan som
det skete sidste fredag.
Men ikke alle deltagerne i mediekongressen, som fandt sted parallelt med prisuddelingen, var indforstået med opbakningen til Kurt Westergaard.
Blandt andet den kendte iranske advokat og menneskeretsaktivist Shiran Ebadi, som i 2003 fik Nobels fredspris, kaldte Westergaards Mohammeds-tegninger for »hadpropaganda og en forulempelse af FN’s menneskeretskonventioner.«
Andre deltagere vandrede derfor ud sammen med Shiran Ebadi under prisuddelingen.
Det store spørgsmål er, hvem fandt på at give Westergaard prisen? Og findes der allerede nu mange, som ikke deler Forbundspræsident Wulffs anstændige
holdning til andre etniske og religiøse minoriteter?
Vi kan lære noget fra mennesker som Christian Wulff, som vil gøre en indsats for integrationen i landet. Han har også forslået at hjælpe indvandrere at lære det tyske sprog og at sørge for undervisning i deres egen sprog.