»Spørg aldrig en undertrykker om tilladelse«

»Når kolonisering af andre folks land begynder, slutter erhver tale om reelt demokrati«. Det mener Robet Lovelace, han tidligere høvding for Ardoch Algonquin og nuværende professor i Indigenous Studies på Queens University.

– Varer fra det internationale samfund til den palæstinensiske befolkning behøver ikke en tilladelse fra Israel, for det er slet ikke Israels beslutning, fastslår han med et slag i bordet.

Han er delegeret på flotillaskibet Tahrir på vegne af Canadas oprindelige befolkning ’First Nation’. En befolkningsgruppe, som han i øvrigt mener har meget tilfældes med palæstinenserne.

– Vi er begge blevet fordrevet fra det land, som tidligere tilhørte os. Vi mener begge at jorden, vi bor på, er hellig, og vi er i mange tilfælde begge afhængige af andres velgørenhed, siger han.

Det er efter hans mening et uværdigt liv, som ikke på nogen måde kan forenes med hverken menneskerettigheder eller global retfærdighed. Derfor har det været vigtigt for ham at sejle med på flotillen.

– Man kan kalde det sikkerhedshensyn. Man kan kalde det etnisk udrensning. Man kan kalde det terrorfrygt. Men mest af alt er det imperialisme, når Israel gør krav på stadig mere af det land, som FN og mange andre trods alt stadig mener tilhører palæstinenserne.

Og her er lasten mindre vigtig end selve sejlturen. Det handler om værdighed, og ikke godgørenhed, når flotillen bringer sine varer til Gaza, efter Robert Lovelaces mening.

– Når den stærke part bruger magt mod den svage for at trumfe sin vilje igennem, er det imperialisme i sin reneste form. Det får enhver tale om demokrati til at klinge hult i mine ører.

Han er derfor også lodret uening med dem, som mener at flotillen er en støtte til udemokratiske kræfter i Palæstina. Flotillen har for ham kun et formål: At stoppe en ulovlig blokade. Andre problemer må man så kæmpe for at ændre bagefter.

– Flotillen tager ikke stilling til, hvordan de skal regere Gaza, det handler om palæstinensernes ret til at regere sig selv. Det er en universal pligt at kæmpe for retten til selvstyre. Også for dem vi ikke nødvendigvis er enige med. I hvert fald hvis vi mener, at vi er blevet klogere siden mine forfædre blev fordrevet.