Plakaten er intet mindre end et nærbilleder af et lyserødt røvhul, med lange krusede hår som dekoration. Plakatkampagnen er ledsaget af et nyhedsbrev, som Dunst har publiceret på deres hjemmeside www.dunst.dk. Her proklamerer gruppen blandt andet, at kampagnen skal forstås som en reaktion imod den nypuritanisme, som florerer i Danmark for tiden. Om retten til at ytre sig, skriver de blandt andet:
»Ytringsfrihed består i retten til at give sine meninger til kende i skrift og tale. Dunst vil nu afprøve om det også gælder for plakater, for avistegninger er allerede kommet ind i varmen«.
Foreningen frygter, at det offentlige rum udelukkende kommer til at domineres af »puritanerne«, og at der en dag kommer »et fornyet krav om, at Thorvaldsens skulpturer og andre monumenter i parken af nøgne personer, igen skal til at have figenblade, der dækker over bluselen. Hvor står vi i dag, det er det, Dunst ønsker at få til debat«.
I nyhedsbrevet opfordrer Dunst alle, mænd såvel som kvinder, til at befri deres røvhuller, og langer ud efter lande, hvor analsex er forbudt, ligesom der leveres hård kritik af de religiøse forbud mod analsex:
»Rundt om i verden er analsex et af de store tabuer, særlig af religiøse årsager. Nydelse er forbudt, hvis det ikke gavner børnefødsler, og alligevel er nydelse forbundet med synd, skyld, skam og straf. Sex er et nødvendigt onde, og for at opnå gudfrygtighed, skal man fornægte alle sine lyster«, skriver Dunst.

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96