– Når de begynder at kunne mobilisere fuldstændig almindelige gymnasieelever, der synes, der er begået uret, så skal man tage en bevægelse alvorligt.

Sådan lyder en af overborgmester Ritt Bjerregaards (S) konklusioner på de erfaringer, som kampen om Ungdomshuset har givet hende. I et stort interview til Politiken.dk indrømmer hun, at sagen pressede hende hårdt, og at kursen derfor zig-zaggede noget i den følsomme sag.

Fra total afvisning af kommunens ansvar i problematikken om Jagtvej 69 til erkendelse af at »en by som København skal have plads til sådan en gruppe«.

– Det er derfor, jeg er så ivrig efter at vise, at vi kan finde en løsning, siger Ritt Bjerregaard til Politiken, og betegner i det hele taget sagen som »meget ubehagelig«.

Overborgmester Ritt Bjerregaard måtte hårdt presset bøje sig for ungdomshusbevægelsens mobiliseringpotentiale og indlede forhandlinger om et nyt ungdomshus. Arkivfoto: Mark Knudsen/Monsun

I interviewet forklarer Ritt Bjerregaard blandt andet om de bestræbelser, der fandt sted for at overtale frikirken Faderhuset til at sælge ejendommen på Jagtvej igen. Bestræbelser, som ikke bar frugt, da kirkens leder Ruth Evensen ikke var til at rokke.

– Mit indtryk af Faderhuset er, at det er fundamentalistisk. De ville bare gerne af med de ugudelige unge, der holdt til i det hus. Længere var den ikke, konkluderer Ritt Bjerregaard om de møder, hun og politidirektør Hanne Bech Hansen havde med Ruth Evensen.

Et politisk valg

Bjerregaards erindringer om sagsforløbet afslører desuden, at politikerne havde flere muligheder, end de umiddelbart foregav. Således blev den spektakulære Aktion G13, hvor mange tusinde aktivister forsøgte at besætte et nyt ungdomshus, det figenblad, som overborgmesteren benyttede til at genoptage forhandlingerne med de unge.

På trods af masseanholdelser, knippelsuppe og massiv brug af tåregas, valgte både politi og politikere nemlig at udlægge aktionens forløb som »fredeligt«, hvilket var kravet for nye snakke.

– Det er et valg, man foretager politisk. Per Larsen (chefpolitiinspektør i København, red.) kalder det efterfølgende fredeligt, og det mener jeg, var meget klogt. Jeg havde ikke kontakt med politiet i forbindelse med, hvordan det skulle defineres, men alle kunne nok se på det tidspunkt, at man ikke kunne komme videre ad den vej, siger Ritt Bjerregaard til Politiken.

Ifølge overborgmesteren havde politikerne altså mulighed for at vurdere forskellige situationer alt efter, hvad der forekom opportunt i den givne situation. Og da ungdomshusbevægelsen mod forventning ikke gik i sig selv, men tværtimod fortsatte med at mobilisere nye lag – for eksempel de »fuldstændig almindelige gymnasieelever« – slækkedes de stejle krav til aktivisternes opførsel med henblik på at forhandle.

På spørgsmålet om, hvad overborgmesteren har lært af sagen, svarer hun:

– Jeg er blevet bekræftet i, at man skal mødes. Man skal i dialog, og man skal lave politiske løsninger. Det er det, der virker.

Dermed gentager Ritt Bjerregaard ord til andet det krav, som Ungdomshuset stillede hele vejen igennem konflikten, nemlig at spørgsmålet om Jagtvej 69 skulle løses politisk.