Påstanden om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben var ikke godt nok underbygget. Det indrømmer Forsvarets Efteretningstjeneste (FE) i et notat til Folketingets Forsvarsudvalg.
»Kilderne til oplysningerne var for få og for dårlige! Men dertil kom også, at analysen af det spinkle kildegrundlag ikke var kritisk nok. De vestlige efterretningstjenester blev her fanget af ’gruppetænkning’ og ’konventionel visdom’!«, skriver FE.
Men regeringen kan ikke bruge FE som undskyldning for, at man ikke vidste bedre, da man besluttede at gå i krig mod Irak. Det mener den tidligere analytiker i FE, Frank Grevil.
– Regeringen tog FE til indtægt for sin politiske beslutning om at gå i krig i Irak. Regeringen traf sin beslutning i delvis modstrid med, hvad FE rent faktisk skrev om Iraks masseødelæggelsesvåben, siger Frank Grevil.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96