Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Nedtælling til nyt ungdomshus i gang

8. april 2008 - 17:16

Nedtælling til nyt ungdomshus i gang

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Martin Lindblom

Ungdomshusbevægelsens øverst besluttende myndighed, Mandagsmødet, har besluttet at fortsætte forhandlingerne om et nyt ungdomshus på Dortheavej 61.

JPEG - 45.7 kb
Ejendommen på Dortheavej 61 i Københavns Nordvestkvarter bliver nyt ungdomshus fra den 1. juli. Foto: jagtvej69.dk

Ifølge aktivisterne er der principielt sagt ja til planen, men der mangler stadig en afklaring af, hvordan de fysiske rammer skal deles mellem det kommende ungdomshus og det nuværende kulturhus.

Aktiviteterne i kulturhuset skal rokeres rundt, og der skal bygges til for at alle parter får de nødvendige kvadratmeter. Både ledere og brugere af kulturhuset har beklaget sig over forløbet og givet udtryk for, at kommunen har tromlet løsningen igennem.

Læs mere på politiken.dk

Læs mere på Ungdomshusets hjemmeside

Læs tidligere artikel på Modkraft.dk: »Netkrig om nyt ungdomshus«

Enighed mellem aktivister og kulturhus
Ifølge ungdomshusaktivisterne lægger Mandagsmødet imidlertid stor vægt på, at »kommunen, lokaludvalget og Kulturhuset er kommet frem til en løsning, så ingen bliver klemt«.

Af aktivisternes hjemmeside fremgår det, at repræsentanter fra bevægelsen er i løbende kontakt med både lokaludvalg og Kulthurhuset, og i en artikel på politiken.dk giver både Bispebjerg Lokaludvalgs formand og lederen af Bispebjerg Kulturhus udtryk for, at der nu er enighed om de praktiske mål, selvom mange detaljer mangler at falde på plads.

Selvom der altså ikke ser ud til at kunne gå noget galt, har aktivisterne alligevel besluttet at fortsætte deres ugentlige Torsdagsdemonstrationer indtil de konkret står i det nye ungdomshus.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96