Det kommer måske ikke som en overraskelse, men nu er der sat kroner og øre på, hvor meget regeringens skattepolitik øger uligheden i det danske samfund.

Det er Ugebrevet A4, som på baggrund af tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, for første gang nogensinde har regnet på konsekvenserne af samtlige af de borgerliges skatteomlægninger siden 2001.

Regeringens politik, som er gennemført i samarbejde med Dansk Folkeparti, har betydet, at de mest vellønnede får skattelettelser på i gennemsnit omkring 20.500 kroner om året, mens folk med små indtægter kun slipper 1.400 kroner billigere i skat. Eller sagt på en anden måde: De rigeste får cirka 15 gange så meget ud af skattelettelserne, som de fattige.

»Alvorlige konsekvenser«
Den øgede økonomiske ulighed kan, ifølge en række eksperter, fører til spændinger og konflikter i samfundet.

– På længere sigt kan det få alvorlige konsekvenser, hvis politikerne laver en cocktail af skævt fordelte skattelettelser, besparelser på velfærden og en øget privatisering af velfærdsgoder, som vi eksempelvis ser det med et stigende antal private sundhedsforsikringer. Markante forskelle i levestandard kan give store spændinger mellem befolkningsgrupper og føre til øget kriminalitet, siger Jørgen Elm Larsen, som er professor i sociologi ved Københavns Universitet, til Ugebrevet A4.

John Andersen fra Roskilde Universitets Center er enig i den vurdering:

– Ifølge den fremherskende protestantiske arbejdsmoral er det i orden med den ulighed, som kommer af, at folk via flid og talent bliver velstillede. Men når boligejere – som følge af store stigninger i deres friværdi – kan kaste sig ud i overflødigt forbrug, så begynder mange danskeres retfærdighedsfølelse at krakelere. De velstilledes ekstreme forbrugerisme kan for de dårligst stillede være en provokation, der får dem til at føle sig udenfor og give alvorlige spændinger mellem samfundets top og bund, siger John Andersen, som ligeledes er professor i sociologi.