»Jeg sendte et barn i vuggestue, og hentede en pige om eftermiddagen. Det var en voldsom oplevelse«. Sådan skrev en debattør på Modkraft i en debat for nogle måneder siden.

På workshoppen »Den lyseblå/lyserøde planet – om køn, børn og pædagogik« på Danmarks Sociale Forum, var netop spørgsmålet om kønsperspektivet i børneopdragelse det centrale. Her var godt 30 mennesker, heraf en tredjedel mænd, mødt op for at høre Ane Havskov Kirk fra den danske kvindegruppe KRAN.

Hun er genusstuderende ved Lunds Universitet, og hendes oplæg dannede baggrund for den efterfølgende opgave, som tilhørerne blev sat på: Lav en handleplan for kønsrelationer på jeres arbejdsplads/seminarium osv.

Piger udfordres finmotorisk...

I det meget kompetente oplæg kom Ane Havskov Kirk blandt andet rundt om de fem herskerteknikker, som de i sin tid blev formuleret af Berit Ås, svensk professor i socialpsykologi.

Det drejer sig om usynliggørelse, latterliggørelse, tilbageholdelse af information, fordømmelse uanset, hvad man gør og påføring af skyld og skam.

Herskerteknikkerne bliver som oftest brugt mod kvinder i forskellige sammenhænge – ikke mindst politiske – og er af samme grund kendt af de fleste kønspolitiske aktivister.

Men ifølge Ane Havskov Kirk har de mindst lige så stor betydning i for eksempel daginstitutioner, hvor børn jo lærer af at se på de voksne.

...mens drenge lærer at give den gas.

Op og ned med kønsrollerne
Et andet centralt punkt i Ane Havskov Kirks oplæg hed »kompensatorisk ligestillingspædagogik«. Drenge og piger behandles som udgangspunkt forskelligt, derfor skal de også behandles forskelligt – den anden vej.

Som eksempel nævnte Ane Havskov Kirk, at piger altid udfordres finmotorisk – tegner, laver perleplader, syr mm. – mens det for drengene er lige omvendt: de tumles, klatrer, spiller bold osv.

Det er det, der kompenseres for i den kompensatoriske ligestillingspædagogik: børnene »tvinges« simpelthen til at prøve det omvendte af, hvad de gængse kønsroller kræver af dem. Ikke kun under leg, men også i hverdagssituationer, når der spises osv.

Hvor skal man starte...
Under den efterfølgende gruppeopdelte opgave diskuterede deltagerne forskellige konkrete tiltag, der kan være med til at ændre den stereotype kønsopfattelse. Men det var tydeligvis ikke nemt at finde ud af, om man burde starte i det små, det nære og konkrete, eller om ikke det var et spørgsmål om en gennemgribende revolution på alle samfundsområder, der skulle til.

Som eksempel nævntes, at det ville være et problem for de børn, der for eksempel blev opdraget i en meget kønsbevidst og -politisk børnehave, og som så efterfølgende skulle over på en »almindelig« folkeskole.

Da der var adskillige lærere og lærerstuderende blandt deltagerne, blev konkrete tiltag i skolen naturligt inddraget i debatten. Overvejelser om, hvordan en lærer taler til henholdsvis piger og drenge – piger appelleres der til, mens drenge får skideballer – fordele og ulemper ved kønsopdelt undervisning, og læreren som »det gode eksempel«, var noget af det, der blev bragt på banen.

Den svenske erfaring
Mest overraskende for deltagerne var nok den udprægede forskel på fænomenet i Sverige og Danmark. Både oplægsholderen og to svenske tilhørere fortalte, hvordan køn, ligestilling og kønsroller er en helt naturlig – endda lovfæstet – del af undervisningen i Sverige.

Derfor diskuteres køn meget ofte i både folkeskole og gymnasium, mens det i Danmark betragtes som kontroversielt i en grad, så de fleste lægger ud med et »nu er jeg ikke feminist, men...«, hvis de rejser et kønsrelateret spørgsmål.

En svensk tilhører mente, at danskerne generelt er bedre til at leve ligestillet – men uden at snakke om det – hvor svenskerne til gengæld har en masse lovgivning og regler på området – men dermed også har synliggjort spørgsmålet meget.

I Danmark findes der intet om ligestilling, når det gælder undervisning, mens det i den svenske »Læreplan for Forskolen« blandt andet hedder: »Forskolen skal modvirke traditionelle kønsrollemønstre og kønsroller. Piger og drenge skal i forskolen (gives) samme muligheder for at prøve og udvikle interesser uden begrænsninger fra stereotype kønsroller«.

Regler og gode eksempler
Og det var netop en del af »konklusionen« på workshoppen: spørgsmålet om køn og ligestilling skal implementeres i lærerplaner; tages op i børneinstitutionernes personalegrupper og rejses som diskussion blandt forældre.

Og så må voksne, der ejer et par kønsbriller ellers – hvad enten de er forældre eller ej – gøre alt hvad de kan for at virke som konkrete eksempler, der hvor de er: mænd kan sjippe, kvinder klatre i træer, mænd gå i kjole og kvinder kysse hinanden.