Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Det halter med ligestillingen i EU

29. september 2007 - 20:25

Det halter med ligestillingen i EU

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af monsun

– Jeg mener ikke, at der har været en ligestillingspolitik i EU i 50 år, for unionen bygger på handelsaftaler og ikke sociale regler, siger Torunn Husvik.

Hun er både forkvinde for »Nei til EU i Norge« og for bevægelsens kvindegruppe.

Sammen med Britta Thomsen, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, er hun inviteret til for at tale om partiets syn på ligestilling efter 50 år med EU.

JPEG - 47 kb
Ifølge Torunn Husvik fra »Nei til EU i Norge« og Britta Thomsen, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne er der langt igen for ligestillingen i EU. Foto: Jens Urth

– På mange områder er EU på forkant med ligestilling. Problemet er bare, at politikken ikke bliver ført ud i livet i de enkelte medlemslande, mener Britta Thomsen.

Mangel på værktøjer
De to kvinder ser et klart problem i, at europæiske kvinder kun er ligestillet på papiret.

– Nok er kvinderne med på arbejdsmarkedet, men vi vil også være med til at tage beslutningerne, siger Britta Thomsen.

Læs mere på hjemmesiden for Social Forum 2007

I Danmark er der 69 kommunaldirektører. Kun fem af dem er kvinder. Det er et klart demokratisk underskud, og for at undgå det, har Norge indført en kvindekvote. Den siger, at minimum 40 procent af en ledergruppe skal bestå af kvinder.

– Jeg blev engang kontaktet af Odense Universitet, hvor de ville have nogle redskaber til at implementere et lignende system. Men de anede ikke, hvor de skulle finde værktøjer til det, siger Britta Thomsen.

Kvinder er usynlige
Et andet stort problem er, at det stadig forventes, at kvinderne bliver hjemme og passer børnene, mener Britta Thomsen. Hun savner, at kvinderne er frie til at forfølge en karriere, hvis det er det, de vil.

– Jeg har haft besøg af kvinder fra Portugal, der en aften ser en gruppe danske kvinder, der sidder højlydte og skåler i rødvin. Først tror de, at danske kvinder er ligestillede. Men de bliver skuffede, når de senere møder danske ledere. For det er næsten udelukkende mænd, siger hun.

Spansk fremgang
Da den nuværenede spanske regering trådte til i 2004, blev der som det første fastsat, at der skulle være lige mange mænd og kvinder i regeringen. Den første lov de vedtog betød, at mænd, der begik vold mod kvinder, de tidligere havde kendt, fik dobbelt straf.

– I Danmark har vi den tankegang, at kvinderne er ligestillet. Der eksisterer ikke noget problem. Men ude på arbejdspladserne findes der sjældent nogen ligestillingspolitik. I Danmark har kvinderne forudsætningerne for at blive ligestillet – de virker bare ikke, mener Britta Thomsen.

Norske Torunn Husvik foreslår, at virksomheder skal idømmes straffe, når de ikke følger EU’s ligestillingspolitik, ligesom det er praksis på mange andre områder.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96