Det er efterhånden en anti-nyhed igen-igen at påpege, at de sociale uligheder bliver større.

Den forøgede ulighed bliver imidlertid ikke kun bekræftet i den seneste offentliggørelse af Statistisk Tiårsoversigt fra Danmarks Statistik, de nye tal viser at der er sket et markant stigning i uligheden i de sidste år.

Uligheden mellem rige og fattiges andel i den disponible indkomst er blevet større siden 1990. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Finn Kenneth Hansen, der arbejder i Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, gennemgår de nye tal i en analyse i Politiken onsdag den 29. august.

Han opgør her udviklingen af ulighed på to leder. I den ene opgør han, den såkaldte maksimale udjævningsprocent. Det er en opgørelse af, hvor stor en del af indkomsterne, der skulle fordeles, hvis der skulle være tale om en lige indkomstfordeling.

Finn Kenneth Hansen skriver, at uligheden i disponible indkomster (dvs. fratrukket skat) er steget fra 23,8 procent i maksimal udjævningsprocent i 1990 til 26,8 procent i 2005.

»Umiddelbart lyder det ikke af så meget, men der er tale om en historisk stor stigning« skriver analytikeren.

Tallet er næsten det samme som i 1965, hvor procenten lå på 26,7 procent. I løbet af 1960’erne og 1970’erne var der en faldende økonomisk ulighed, mens 1980 holdt sig på stort set samme niveau.

Udviklingen i de sidste 15 år har imidlertid undergravet den udvikling, og rullet niveauet tilbage til uligheden i 1960’erne.

Del af disponibel indkomst
En anden måde at gøre uligheden op på, er ved at se på hvor store dele af indkomsterne, forskellige befolkningsgrupper har til rådighed.

De rigeste 20 procent af befolkningen havde i 1990 38,3 procent af den samlede indkomstmasse til rådighed. Denne andel var i 2005 steget til 42,1 procent af indkomstmassen.

De fattigste 20 procent af befolkningen havde tilsvarende en faldende del af indkomstmassen til rådighed gennem de seneste ti år. Andelen er faldet fra 6,4 procent til 5,6 procent, skriver Finn Kenneth Hansen.

Det er dog ikke kun de fattigste, der er blevet ramt af en faldende del af indkomstmassen, det er også tilfældet for de lavere og mellemste indkomster.

Denne måde at opgøre uligheden tager ikke højde for udviklingen i formuer og kapitalgevinster. Ikke mindst ændringerne på boligmarkedet har medført kraftige fordelingsmæssige gevindster for de velhavende.

Finn Kenneth Hansen mener derfor, at de nye tal underminerer forestillingerne om at ulighed kan være motor for en samlet rigdomsudvikling, der kommer alle befolkningsgrupper i samfundet til gode:

Fordelingen af de disponible indkomster »viser imidlertid en klar tendens i perioden 1990-2005. De rigeste er blevet rigere, og de fattige er blevet fattigere«.